PAKKELISTE TIL THAILAND MED BØRN

BARSELSLIV – ANDEN GANG

fullsizerendeerfullsizerenderellos

Indeholder reklame i affiliatelinks

Det der barselsliv, ikke? Det er altså en hel del anderledes her anden gang.

Første gang – for 6 år siden, der husker jeg dagene som værende utroligt lange. Selvom jeg nød at gå hjemme med min lille pige og nusse, så var det også mange timer at være alene med sig selv og en baby her dag. Jeg husker især, hvordan de sidste timer, inden min mand kom hjem fra arbejde føltes meget lange. Jeg ved fra flere af mine veninder, at det er en meget normal følelse. Jeg husker, hvordan jeg altid så frem imod weekenderne, fordi vi så var to om hende.

Den her gang er alting vendt på hovedet. Først og fremmest fordi vi allerede har et andet barn i forvejen. Det betyder, at vi anyway skal tidligt op og ud af døren. Uanset hvordan natten er gået. For hun skal af sted og afleveres. Hun går i en børnehave, hvor de tager på tur til skoven flere gange om ugen, så der er en ret stram bagkant. Og lige om lidt, der går hun i skole – og så vil bagkanten være om muligt endnu mere stram. Vi kan altså ikke bare sove længe, hvis baby pludselig beslutter, at søvnen skal flyttes fra om natten til de tidlige morgen og formiddagstimer. På samme vis skal hun jo også hentes igen – og jeg ser ingen grund til at hente hende sent, nu hvor vi er hjemme, så alene dét forkorter dagene betragteligt.

Sidst, men ikke mindst, så har min mands nye job sat helt andre standarter for, hvordan vores hverdag kører og er. Lige nu har han tilmed barsel, så lige i øjeblikket er vi jo hjemme begge to. Mest af alt holder vi nok egentlig bare en lang sommerferie lige nu. Og Thailand turen var naturligvis en helt perfekt start på dét. Vi har også et par andre gode ture forude. Men snart – om en lille måned, så skal han tilbage til arbejdet igen og så starter en ny hverdag. Så er det igen mig, der er alene med børnene om aftenen og natten og de tidlige morgentimer, hvor den store også skal afleveres. Og kl. ca. 10.00 om formiddagen er han så hjemme fra arbejde og vi er to voksne om en baby, der mestendels heldigvis er nem og glad. Kort sagt: helt anderledes barsel. Ikke nødvendigvis nemmere, ikke nødvendigvis værre, bare anderledes. Meget.

Det som især forekommer mig anderledes denne gang, det er mit overskud og tiden. Jeg synes virkelig dagene FLYVER afsted. Ret ofte, er jeg decideret i chok, når jeg kigger på uret og konstaterer, at klokken f.eks. er tæt på 15.00 og den store skal hentes. Jeg nyder simpelthen tiden med Elliot på en helt anden måde. Ikke forstået sådan, at jeg ikke nød den med storesøster – DET gjorde jeg. Men jeg husker også, at jeg var meget mere frustreret, meget mere i underskud, meget mere udkørt og følte mig meget mere alene. Faktisk især det sidste. Jeg følte mig ofte alene. Om ansvaret, om baby, om at lande i min nye mor-rolle, om alle de praktiske gøremål, der hver dag centrerer sig omkring livet med en nyfødt. I dag HIGER jeg efter at være alene 😉 Med to små børn er alene tid bare ikke det, man har allermest af. Og nu hvor min dejlige mand også er så meget hjemme, har jeg slet ikke samme følelse af, at skulle navigere i kaos solo.

Det er derfor både på nogle punkter bedre denne gang, det er mere roligt, mere afslappet, knap så kaotisk. Og det er ikke ensomt. Så langt fra, mange dage er vi her jo alle fire – og det er på det nærmeste et regulært cirkus, haha. Men det er også hårdt, fordi min tid føles mærkbart mindre, dagene markant kortere og mit behov for at tildele kærlighed til nogen og bruge tid på dem synkront med dette er fordoblet.

Er I mon andre, der kender dén følelse?

Når det er sagt, så nyder jeg virkelig meget denne barsel. Den er gået alt for hurtigt. Jeg må huske at nyde de sidste måneder ekstra meget. Jeg frygter egentlig allermest, når den rigtige hverdag går i gang. Altså dén, hvor barselsboble og hjemmehygge er helt slut. Dén hverdag, hvor man lige pludselig skal have pissesyg og skoldkopperamt baby op i et barnesæde på cyklen i regnvejr og storm kl. 07.00 en vintermorgen, hvor man ingen nattesøvn har fået, fordi storesøster skal afleveres i skole og man selv har et vigtigt møde i modsat ende af byen 30 minutter senere, som påkræver at man er nogenlunde velfungerende i sit hoved. DEN slags hverdag….nu med TO børn. Hvordan gør man det??

fullsizerennder

Elliots tøj er herfra, deres sampak er ret smarte her i begyndelsen, synes jeg. Det er alligevel meget tøj man får samlet for prisen. Og så er det i økologisk bomuld. Jeg bruger generelt Ellos rigtig meget til børnetøj, fordi priserne er så gode og de er ret skarpe på at følge med tendenserne. Det kan ofte ikke svare sig andet 😉

img_7798

4 kommentarer

  • Rikke

    Du skriver simpelthen så fint Louise, og hvor er det dog bare den absolut kønneste dreng, I har lavet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Tusinde tak Rikke, hvor er du bare sød! Jeg synes også – helt objektivt – at han er noget af det fineste længe set ;o)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Ja, han er virkelig en utrolig køn lille fyr! Jeg er selv på barsel med nummer to (jeg har to døtre) og jeg kan nikke genkendende til mange af dine tanker. For mig er det også langt mindre ensomt denne gang og dagene virker ikke så uendeligt lange som ofte var tilfældet første gang. Det er lidt vemodigt at det nok bliver sidste barsel for mit vedkommende. Jeg er ihvertfald spændt og også nervøs for vores nye hverdag med selvstændig mand, fuldtidsjobs og TO børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, jeg nyder det også mægtigt, da jeg ved, det bliver den sidste 🙂 Men uuhh, man frygter lidt når den barske hverdag begynder og det hele skal spille 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PAKKELISTE TIL THAILAND MED BØRN