10 FORBUDTE TANKER OM PARFORHOLDET EFTER BØRN

Annonce for Neutral

Om ganske få måneder, så har min mand og jeg været gift i ti år. 10 år!! Ud af dem, der har vi haft børn sammen i 7. Faktisk er jeg nogle gange imponeret over, at han stadig gider mig. Det elsker jeg ham meget for. Men altså – indrømmet – der er jo også dage, hvor jeg tænker, at det er imponerende, at jeg stadig gider ham 😉

At få børn sammen er det suverænt mest grænseoverskridende i ens liv på godt og ondt. Det tager mange kræfter, meget energi og overskud – overskud og nærvær, der ofte går fra parforholdet. Ikke af ond vilje, men fordi, sådan er det bare. Det forandrer sig igen, heldigvis. Men det ER hårdt at få børn. Og det ER en udfordring for et parforhold, det tror jeg de fleste, der har prøvet det, kan skrive under på.

At finde sig til rette i rollen som både mor og far og stadigt være kærester er ikke altid let. Der er mange forventninger og mange drømme, som gør det til en ofte indviklet affære. Det betyder også, at der en gang imellem løber nogle lidt forbudte tanker igennem ens hoved. Altopslugende søvnunderskud, konstant skrigeri og hober af lortebleer gør bare ikke altid noget godt for evnen til at se klart eller huske ja-hatten. Der er dage, hvor man hverken får søvn, mad, kaffe (i hvert fald kun kold) og heller ej toiletbesøg i fred.

De fleste af os ved det godt. Især os, der har valgt at gentage succesen og lave flere børn. Vi ved godt, at de forbudte tanker fra tid til anden stikker deres feje ansigt frem. Og heldigvis så ved de fleste af os også, at de bare er en naturlig (men måske knap så køn) del af det, at skabe en familie sammen. Og samtidigt være max pressede undervejs, imens man gør det.

Men af en eller anden årsag, er det ikke noget, man taler om.

Der er ting, der ikke behøver siges højt. Fordi de sårer. Og det er klart, den slags skal vælges med omhu. Men jeg tror måske også, at der er en masse ting, vi ikke rigtig gider tale om, fordi de er forbundet med dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed overfor os selv, og dårlig samvittighed overfor vores partner. Vi vil ikke stemples som dårlige mennesker, så vi taler ikke om det.

Dels skal vi leve op til alle de andres forventninger til, hvordan vi er forældre og hvordan vi er kærester/gift undervejs. Dels skal vi leve op til vores egne forventninger. Det er et pres, som ikke altid er super frugtbart i forsøget på at tilgodese alle involverede parter.

Derfor har jeg efter lange overvejelser besluttet at sætte min kære mand i stævne.

Jeg har simpelthen bedt ham om, at dele ti forbudte tanker, han har haft, i forbindelse med at blive forældre og skabe familie sammen med mig.

Gisp!

Det er voldsomt grænseoverskridende. Og vi var da også nødt til inden, at give hinanden hånd på, at det hele skal tages med et glimt i øjet og at vi begge ved, at det ikke rokker ved noget. Men det er alligevel befriende og faktisk også lidt sjovt, at få lov, at sige dem højt.

Lad os starte med at aftale, at ingen af os er perfekte og at vi alle sammen kollektivt slipper den dårlige samvittighed nu! Det bliver ekstra hårdt arbejde at være forældre, hvis man oveni alt det praktiske og den begrænsede søvn, også skal gå og bebrejde sig selv, at man ikke lever op til alle forventninger.

Læs med nedenunder, hvor min (modige) mand ærligt har delt ti forbudte tanker om parforholdet efter børn.

Og kig da også lige forbi Nipskanalen, der er en del af Neutrals nye kampagne, hvor budskabet lige netop er, at vi mødre (og vel sikkert også fædre?), skal skrue ned for forventningerne og slippe den dårlige samvittighed. Det er Neel Rønholt, Julie R. Ølgaard og Laura Christensen, der står bag – og det er uhyre morsomt! I kan se meget mere HER. 

Det synes jeg faktisk også, at det var, at lave den her liste. Jeg skraldgrinede, da jeg læste min mands. For helt ærligt: Hvis ikke man kan overleve et parforhold presset af småbørn med mængder af humor, så ved jeg ikke hvad.

Min mand lover jer derude, at alle jeres mænd med ret stor sandsynlighed har haft de samme tanker. Så nu behøver I ikke spørge dem 😉 Og måske, I også kan genkende lidt?

 

(Min mands) Ti forbudte tanker om parforholdet efter børn:

– Gad vide om hun opdager det, hvis jeg liker hende modellen på Instagrams seneste billede?

– Hvorfor taler hun ikke så sødt til mig mere – og hvorfor nusser hun kun om baby?

– Er det bare nu, jeg indfinder mig med, at sex kun sker hver anden måned?

– Hvorfor er hun så forelsket i den ækle badekåbe, hvad blev der af de små underkjoler?

– Gad vide om min indkomst ville kunne håndtere, at jeg tog den som singlefar fra nu af?

– Hvem skulle så have børnene? Kunne jeg måske nøjes med kun at have dem hver anden weekend…? Stop dig selv, idiot-far!

– Jeg kan da godt tillade mig at lade dunken vokse – så længe hun også gør det…

– Er hun fuldstændig blind over for snavs, opvask og vasketøj?

– Hun kunne da også bare invitere MIG ud og spise en gang i mellem – vi snakker jo ligestillingstider

– Skal jeg virkelig være den eneste, der køber ind, henter børn, laver mad, lægger dem i seng og så gøre det hele igen i morgen?

For retfærdighedens skyld, så har jeg også lavet ti punkter med forbudte tanker, jeg har haft. Vi lavede dem samtidigt og viste dem først til hinanden bagefter. Det er faktisk lidt sjovt, altså…..

 

(Mine) Ti forbudte tanker om parforholdet efter børn:

– Måske ville det bare være nemmere at gøre det her alene?

– Hvad skulle jeg så lave, de weekender, hvor jeg ikke havde børnene?

– Jeg ved godt, jeg burde gøre lidt mere ud af mig selv, men jeg gider simpelthen ikke. Jeg lader bare som om, jeg ikke tænker over det

– Jeg ved godt, vi burde have mere sex, men jeg gider simpelthen ikke. Jeg lader bare som om, jeg ikke tænker over det.

– Hold nu kæft, hvor ser han træt ud!

– Helt ærligt, tager han ikke de børn med hen på en legeplads rigtig langt væk og bliver dér resten af dagen?

– Har han nogensinde brugt vaskemaskinen??

– Shit, hvor har min krop forandret sig, siden jeg fik børn. Jeg forstår godt, hvis han finder en ny

– Shit, hvor har min krop forandret sig, siden jeg fik børn. Jeg går bersærk, hvis han finder en ny. Det er hans skyld, jeg ser sådan her ud. Idiot.

– Skal jeg virkelig være den eneste, der køber ind, henter børn, laver mad, ligger dem i seng og så gøre det hele igen i morgen?

 

Neutral har netop igangsat en ny kampagne, Nej tak til dårlig samvittighed, der kommer til at sætte fokus på de til tider urealistiske forventninger og forestillinger til rollen som forældre, og i stedet skal gøre det okay, at give slip på den dårlige samvittighed, som rigtig mange oplever. Den kampagne er jeg rigtig glad for at være med på, for jeg syntes det er både relevant, vedkommende og meget aktuelt. Og ja, én ting er selve mor-rollen, kroppen, forholdet til barnet – og alt det andet. Noget andet er altså parforholdet, som alt andet lige er hele årsagen til, at man endte i forældrerollen i første omgang. 

Kan I nikke genkendende til noget af det? (Sig lige ja, please!)

PS: Det er stadigt det hele værd….!