GIVER VI LIDT OP MED TIDEN?

Reklame for Neutral Er det kun babyers hud, der er porcelænsfin og bevaringsværdig? Bliver vi dovne med tiden? Neutral har for nyligt foretaget en undersøgelse om danskernes brug af parfume i både pleje- og husholdningsprodukter, og ifølge undersøgelsen, er der en stigende tendens til, at vi stopper med at bruge parfumefri produkter til vores børn, når de bliver 7 år. Det er da tankevækkende! Hvorfor? Skal jeg tage udgangspunkt i mig selv, så tror jeg, min opmærksomhed omkring parfumefri produkter begyndte, da jeg blev gravid første gang. Altså for 9 år siden. Som førstegangsgravid er man typisk en tand mere nazi med at følge alle forskrifter og fast besluttet på at gøre alt rigtigt. Ikke at man ligefrem sigter mod…

NÅR DIT BARN IKKE TALER

Guderne skal vide, jeg har fået mange kvikke bemærkninger på dén her sag: Mig, snakketøjet over dem alle, der i børnehaven blev spurgt, om jeg havde slugt en båndoptager; snakkechatollet,  der kan tale i timevis og som ifølge min mor altid har gjort det….jeg har altså et barn, der stort set ikke snakker. Elliot er 2 år og 8 måneder nu og har meget begrænset sprog. Storesøster har talt siden hun kom ud cirka. Sådan føles det. Og på gamle videoer, kan vi se, at hun talte ret meget, da hun var to år. Det er en anden sag med Elliot. Vi har længe gået og tænkt, at han var lidt langsom om at komme i gang. Og for nogle…

VORES HÅRDESTE ÅR NOGENSINDE – FRA 1 TIL 2 BØRN

Forleden læste jeg det her opslag hos søde Danica. Og det fik mig til at tænke. På hvordan det har været – og hvad det har gjort ved os, at gå fra 1 til 2 børn. Skal jeg være ærlig, så har hele 2017 og langt det meste af 2018 været temmelig blurry for min del. Jeg har berørt emnet nogle gange herinde før, det med overgangen fra 1 til 2 børn – men mestendels med et glimt i øjet og med ”øjet på bolden”, så at sige. Her eller her. Men nu sidder jeg lidt med en følelse af, endelig faktisk, at kunne kigge lidt tilbage. Med en følelse af, at stormen er reddet af. Der kommer selvfølgelig masser af mere…

JEG HAR IKKE SOVET I TO ÅR

Slå den Kesi. Hvorfor manden ikke har sovet i et år er mig ubegribeligt, han har mig bekendt ingen børn? Hvad holder ham så vågen? Hvorfor fanden går han ikke bare i seng? Prøver han at bilde mig ind, at det er lige så hårdt at være ung og hip, at det er på linje med dén træthed, jeg disse dage gennemlever? Eller er det fedt ikke at sove? Er det tegn på, at man er bad-ass cool og så hård en negl, at end ikke en boksering af drinks og damer kan slå én ud? Begge dele har jeg kun fornærmede fnys til overs for. Kesi, kom og pas min børn i 3 uger og jeg lover, at du…

TILBAGEBLIK: TO BØRN – SO FAR!

Det er underligt, hvordan tid regulerer og systematiserer indre uorden. Hvis man kan bruge dét ord. Jeg taler om livet som familie på nu fire. Noget, jeg faktisk aldrig tror, jeg har forestillet mig – sådan rigtigt. Jeg har ikke haft noget imod tanken om to børn, synes heller ikke det er mærkeligt, når det har været et ønske hos andre – men idet jeg er opvokset som enebarn, så har dén familiekonstellation bare aldrig rigtigt være den ’originale’ for mig. I mange år forestillede jeg mig egentlig blot at få ét barn. For sådan har MIN opvækst og barndom jo været, det er det, jeg kender til. Så mødte jeg en mand, der gerne ville have flere børn og…

TI TUSINDE MILLIONER, MINDER OG MAGI

Det er nogle gange sådan, at ti tusinde millioner ting skal gå op i en højere enhed og sol og måne og stjerner skal være helt i zen, mens alle blomster peger mod syd samtidig – for at noget det kan lykkes. Og så sker det. Fandengalemig. Det skete for os forleden. Og det kan sikkert forekomme fjollet simpelt og gennem-medgørligt for nogle…mens det for os, ja og især mig, har været en næsten uopnåelig drøm. Længe. At aftenbade…… Men ikke bare dét. Nææ, at aftenbade uden børn. På en smuk strand. I Danmark. Fra et sup-board. Ude på havet. I solnedgangen. Helt alene med min mand. Uden en masse andre mennesker. Faktisk helst HELT uden andre mennesker. I varmt…

MAJOR KORKPROP – FLOAT SUIT TIL BABY

Vi nyder livet i det sydfranske. Sådan en ferie her kan altså noget. Og vi har heldigvis indtil videre været rigtig heldige med vejret, der ellers havde lovet noget andet. Jeg tror dog ikke, vi slipper for regn i løbet af ugen. Det gør nu heller ikke noget, vi nyder det her i stor stil. Vi har stort set ikke lavet andet end at bade. Og derfor har vi også fået testet Elliots fine ”kork-prop-dragt” i stor stil. Jeg viste den på Instagram, inden vi rejste. Og I er virkelig mange, der har spurgt ind til den. Både her og der. Så her kommer en samlet update. Dragten har jeg købt lige her. Jeg googlede bare sikkerhedstøj til babyer på…

10 FORBUDTE TANKER OM PARFORHOLDET EFTER BØRN

Annonce for Neutral Om ganske få måneder, så har min mand og jeg været gift i ti år. 10 år!! Ud af dem, der har vi haft børn sammen i 7. Faktisk er jeg nogle gange imponeret over, at han stadig gider mig. Det elsker jeg ham meget for. Men altså – indrømmet – der er jo også dage, hvor jeg tænker, at det er imponerende, at jeg stadig gider ham 😉 At få børn sammen er det suverænt mest grænseoverskridende i ens liv på godt og ondt. Det tager mange kræfter, meget energi og overskud – overskud og nærvær, der ofte går fra parforholdet. Ikke af ond vilje, men fordi, sådan er det bare. Det forandrer sig igen, heldigvis. Men…

TIL JULEBAL I DISNEYLAND

Indeholder reklame Som I ved, var min lille familie og jeg et smut i Disneyland for et par uger siden og det var vi blandt andet i anledningen af julen. Julen er en af de helt store højtider – også i Disneyland. Faktisk gad jeg da godt prøve en gang at holde nytår dér. Ligesom jeg før har oplevet eksempelvis New York i december, indhyllet i ekstravagant julepynt, så elskede jeg jul i Disneyland! Det er en af deres største højsæsoner lige nu, og det forstår jeg da egentlig godt. Disneyland består groft sagt af to forlystelsesparker (Disneyland Park og Walt Disney Studios Park) og så ligger der vist omkring syv tema Disney hoteller. Der er faktisk også en 27-hullers…

GODE RÅD TIL FERIEN I DISNEYLAND PARIS

INDEHOLDER REKLAME Så er vi hjemme igen efter nogle fortryllende dage i Disneyland Paris. Hvor har det dog været gennemgribende fedt – og hvor er I mange, der har fulgt med på Instagram og stories – og stillet en masse spørgsmål undervejs. Tak for det! Jeg tænkte derfor, at jeg her ville lave en lille guide med de bedste tips til en vellykket ferie i Disneyland Paris, da flere af jer har spurgt om det samme – og da vi trods alt efter 5 hele dage lærte lidt undervejs. For hvad er det egentlig, Disneyland kan? Det er magi, legesyge, fantasi og en anden verden. Hvor man fortaber sig, fordyber sig, leger og bare er. For vores vedkommende åd dagene…

REJS LANGT MED BØRN – TIPS OG HUSKELISTE

I er stadigt mange, der spørger ind til vores Thailandtur, eller barselsferie, som vi var på i begyndelsen af året. Der kommer også jævnligt mails ind og kommentarer på mine gamle indlæg tilbage fra da vi var på en lignende tur for 6 år siden, da vi kun havde storesøster. For hvordan gjorde vi? Hvad kan jeg anbefale? Hvad vil jeg fraråde? Hvor i Thailand var der bedst? Hvad pakkede vi? Hvordan tog børnene det? Osv. Generelt vil jeg henvise til mine tidligere indlæg om emnet, her og her.  Jeg har også lavet en pakkeliste her. Men jeg fornemmer, I er mange, der skal af sted i begyndelsen af det nye år (heldige jer!) og derfor vil jeg da gerne…