GLIMMER PÅ OG OP PÅ KAMINHYLDEN

Sidste uge var en smule ekstraordinært mere festlig end gennemsnittet. Havde – indrømmet – håbet på lidt bedre vejr taget alle de mange gode arrangementer i betragtning, men til syvende og sidst, så betød det ingenting.

Nogle gange falder ting bare sammen og sidste uge var én af dem, hvor der var overordentlig meget godt på pogrammet. Sådan ser en almindelig uge sjældent ud her, men når den gør, som tilfældet var nu, så skal man også huske at nyde det. For når man er voksen med børn og hus og jobs og fuld fart på logistik-planlægningen, madlister, skolestart, mail-overload og håndværkerhelvede herhjemme, så er det virkelig et kærkomment åndehul.

Torsdag var jeg inviteret til Confetti fødselsdag. De fyldte nemlig 2 år og er nogle ret seje damer, der står bag det fine bureau. Flere af dem har jeg fulgt længe. Og fået lov at dele kontor med førhen. Så naturligvis skulle de fejres – og det blev de. Først med storslået middag som Chefmade stod for (helt genialt koncept, som jeg bliver nødt til at prøve næste gang, jeg skal holde fest!) og siden drinks, dans og live musik på Hello Coco.

En mægtig fin aften fuld af rare mennesker, jeg har arbejdet sammen med på kryds og tværs gennem årene og som jeg i den grad hyggede mig med. Jeg havde søde Mille, Sabina, Cecilie, Trine og Cathrine til bords og hvor er det dog fantastisk, at vi kan støtte hinanden i den her branche og bakke op om gode, dygtige mennesker.

Jeg fik efterfølgende slynget et par drinks for meget indenbords, i hvert fald i forhold til planen, og min umiddelbare ide om at ligge i min seng inden midnat røg derfor lidt i vasken. Måske var det en lille smule Allans skyld? Eller også var det Cathrines? 😉 Det var i alle tilfælde drinks-udvalgets skyld….Og nåå, ja måske også lidt min egen.

Jeg må i hvert fald indrømme, at da Cathrine og jeg gik op mod en taxa, der var lillemor her godt mør og helt klar til at se dyner.

Se lige et lækkert hold. Hvis du ikke allerede følger dem, så vil jeg på det kraftigste anbefale det. Sabina (yderst til venstre) er den sejeste DIY jeg kender og simpelthen sådan et smilende, sødt væsen. Mille (i midten) er så dygtig på bolig og sammen med søde Sneglcille (yderst højre) gammel kontormakker, og sådan nogle mennesker, man har det rigtig rart og afslappet med. Cecilie var den allerførste blog, jeg nogensinde begyndte at læse/følge. Hun skriver SÅ godt – ærligt, kærligt, klogt – den slags er jeg møg vild med!

Cana & Rosa, begge en del af Confetti-holdet. Det lyser jo næsten ud af billedet, at man ikke kan andet, end at have en fest med dem. 

Resultatet var under alle omstændigheder, at min fredag blev ualmindeligt sløv. Min plan om at få løbet og trænet måtte jeg skyde en hvid pil efter og selv langt op af dagen var jeg på det nærmeste ikke funktionsdygtig.

Jeg endte med at gå i seng kl. 22.30. Og sov til kl. 09.00 lørdag, hvilket på den ene side jo sikkert var både godt og tiltrængt. Men på den anden side en smule presset, eftersom jeg skulle stå klar til brunch inde i kødbyen kl. 11.00. Og lige have afleveret to børn oppe nordpå først. Og nåå ja, være iklædt glimmer og guld fra top til tå ved ankomst.

20 minutter forsinket lykkedes det at ankomme til årets Pride. Vi begyndte med brunch hos gode venner, og i år var temaet guld. Sidste år var det pink – og det var en hel del nemmere at finde, skulle jeg hilse og sige. Men vi kom dog i mål med guld-outfit og sikken en skøn, rørende og overordentlig festlig dag, vi havde. Endnu en gang. Fuld af glade mennesker, kærlighed, masser af konfetti, bobler, Parade gennem byen, heldigvis i tørvejr, dans gennem gaderne, glimmer i kilovis, fest og grineflip, hjertevarme og måske et par granatæble shots for meget. Men hvem tæller?

Efter 13 timers konstant fest og 14,5 kilometer i benene slæbte jeg min glimmerindsmurte mand, ømme mås og lårkorte pailletguldkjole ned på Vesterport og tog et tog hjem i seng. Helt glad ind i knoglemarven og taknemmelig over, at leve i et land og en by, der fejrer og fester for kærlighed på dén måde.

Når der bliver sagt glimmer og guld, så går vi all in her i vennekredsen. Her ses glimmergåsen aka undertegnede på dagens to ydretidspunkter. Helt i hopla – og liiiidt træt og sukkerkold på burgerbar 😉

Vi vågnede søndag kl. 11.00 og til hvilken luksus. En hel ”kæreste-dag” alene, som havde været planlagt længe før, jeg havde koblet weekenden til lørdagens festivitas. Og mens børnene råhyggede sig hos farmor og farfar drog vi mod det gamle Carlsberg byen, hvor jeg havde inviteret min mand på en lille Staycation.

Efterhånden i løbet af årene har vi begge fået det sådan, at vi allermest ønsker os gode oplevelser sammen, frem for fysiske gaver, når vi har fødselsdag eller andre højtider og da han sidste år inviterede mig på Gilleleje Badehotel, der tænkte jeg, at jeg gerne ville gøre noget lignende i år.

Men af praktiske, logistiske årsager passede det ikke så godt for os, at skulle tage langt væk. Og jeg havde derfor booket os ind på Hotel Ottilia, som jeg har læst og hørt en masse godt om. Og som samtidig huser Restaurant Tramonto, som både laver formidabel mad – og som har en helt igennem fantastisk tagterrasse med 360 graders view over byens tage.

Denne fik vi dog ikke megen glæde af, eftersom det øs tis regnede. Men pyt. For i stedet nød vi det smukke hotelværelse og lidt tiltrængt alene tid og fik koblet af og kigget hinanden i øjnene, og om aftenen tog vi elevatoren op til 5 sal og spiste en utroligt god middag.

Mandag morgen var derfor også lige en tand mere ekstravagant, end de sædvanligvis ser ud hos os, eftersom den foregik på førnævnte tagterrasse med byens summen og slumrende morgensol. Og mens vi sad dér og beundrede Københavns gamle irrede tage og nogen stod for at aflevere vores børn i skole og vuggestue, så nød vi en stille kop kaffe og en kæmpe morgen buffet.

Hvis det ikke er rendyrket luksus, så ved jeg sørme ikke hvad.

Sikken en overflod af gode, rare ting, kærlighed og karma, taknemmelighed ned i tåspidserne og dobbelt op på overskudskontoen.

Det trængte vi virkelig til. Nogle gange kan det bare være svært, at finde tid til. Men for pokker, hvor kan det anbefales.

Og så husker jeg lige mig selv på Hella Joof reglen, når man måske synes, at der er en masse andre ting, der trykker lidt. Jeg har for pokker lige haft den bedste forlængede weekend længe.

Glimmer på og op på kaminhylden!