OP OG NED – VORES FERIE PÅ CURACAO

Hjemme igen til et dejligt forårsvejr her i Danmark kan jeg konstatere, at selvom man slæber kæmpe tung computer hele vejen med til Caribien, betyder ikke det, at man faktisk får åbnet den. Havde for travlt med at holde ferie.

Nu hvor jeg desværre ikke længere slænger mig iført badetøj og med en kold drink, men derimod sidder iført fleece morgenkåbe og en glødende indbakke, er det vel passende at lave en lille opgørelse over endt ferie. Jeg skal naturligvis nok skrive en mere udførlig rejseguide, det er I mange, der har spurgt på. Og jeg glæder mig til det. Men vi kan jo passende starte med en lille nem oversigt.

Og indtil jeg vender tilbage med en mere udførlig rejseguide og beskrivelse af vores ferie, så kan jeg da se, at det her stadigvæk gælder, til de mange af jer, der spørger, om det nu også er alle strabadserne værd at rejse verden rundt med to små raketter.

OP – VORES FERIE CURACAO

Vind, vejr og vand. Ret bogstavelig talt. Seriøst optur. Sådan ægte vildt. Har ALDRIG set så flot badevand nogen andre steder, end ikke Thailand eller Australien kan måle sig. Desuden er temperaturen helt genial, altid mellem 26-30 grader. Igen, modsat Thailand, der godt kunne blive FOR varmt og med meget høj luftfugtighed – her er lav luftfugtighed, enormt behageligt!

Vandet. Ja, det har jeg sagt. Men det vand dér – det er vanedannende. Jeg var helt desperat den sidste dag, inden vi skulle rejse for en sidste dykketur. Vi har badet som gale, snorklet, dykket, badet med havskildpadder, stået på SUB, og jeg kunne gøre det de næste fem uger frem, skulle det være.

Strandene. Der er 38 af dem på Curacao, der er på størrelse med Bornholm, så der er nok at tage af. Den ene flottere end den anden. Og er man særligt glad for undervandsliv, så dont get me started. De har et koralrev, der kan måle sig med Great Barrier Rief, som vi dykkede ved i Australien for mange år siden og et dyreliv, der er helt fantastisk.

Størrelsen på øen. Perfekt til familieferie, fordi man nemt kan nå rundt og se og opleve en masse.

Vilde flamingoer. Pretty much et sellingpoint i sig selv, ik?

Kælegrise. På stranden. Hvor cute er det lige? Familiens 7-årige veg ikke fra dens side.

Sikkerhed. Altså nu har jeg godt nok aldrig følt mig usikker andre steder i verden heller, men hvis man går op i den slags, så er Curacao ret oplagt med børn. Du behøver ingen vacciner, de har ikke rigtig nogle farlige dyr (andre end self. hajer, men dem møder man ikke, det er ikke nogen, der kommer i nærheden af strandene), man kan frit drikke vandet fra hanen, der er ikke noget malaria eller andet. Det er ret easy peasy.

Lange, dovne aftner med kolde øl på stranden og børn i vandkanten – det kan sgu noget

Mentaliteten. Der er afslappet på Curacao. Og det er rart. Det hele er lidt low-key og det nød vi. Mange steder sidder man bare og spiser på bænke med bare tæer i sandet. Så hyggeligt.

Numser. Om det er op eller ned, det kommer nok an på øjet, der ser, haha. Men kan man lide numser, så er Curacao (eller nok bare Caribien i det hele taget) stedet at tage hen. Hold da op, jeg har sjældent set så mange bitte små bikinier på stranden før. Var der ikke tale om en g-streng til at starte med, så skal jeg da love for, at trussen blev hevet godt op mellem ballerne. Og det var altså ikke kun modelkroppe, der var iført dem. Også midaldrende kvinder med både til gården og gaden. Jeg er faktisk lidt vild med den kropsglæde. Det bliver man da i godt humør af.

Deres dyreliv. Jeg er vild med det. Kæmpe havskildpadder, vilde flamingoer, pelikaner, øgler, delfiner, store sommerfugle, farvestrålende fisk i hobetal, kæmpekrabber i farver, jeg ikke anede, krabber kom i, fugle der lignede, de havde dyppet sig i maling og papegøjer. Så vildt altså.
Samtidig er det klart på pluslisten at de dyr, jeg omvendt ikke sådan rigtig gider, dem mødte jeg ikke: myg, edderkopper, slanger…som ellers nærmest rendte mig i hælene i Thailand.

Kulturen – byen Willemstad, der er på UNESCOs verdensarvsliste er charmerende med sine mange farverige huse langs kanalen, en usædvanligt velholdt hollandske koloni-arkitektur.  Willemstad er multikulturel og byder på en god blanding af caribisk, sydamerikansk og europæisk kultur.

Familietid. Det giver helt sig selv, og det er ikke destinationen, der afgør det. Men sådan en badeferie under palmerne er virkelig genial, midt i en fortravlet hverdag. Man er meget på med to børn, helt sikkert, men det er absolut det hele værd.

NED – VORES FERIE CURACAO

Solen og klimaet. Altså det er ikke nedtur, det KAN jeg ikke mene, men det er noget, man skal tage seriøst. Vi havde godt fået at vide, at solen var skrap, men den første dag var det totalt overskyet hele dagen og blæste mega meget, så jeg smurte mig kun ganske lidt, tænkte ikke det var så nødvendigt. Det var det. Brugte tre efterfølgende dage med at bade med t-shirt, så rød og forbrændt var jeg. Vi brugte faktor 50 ALLE 14 dage, intet mindre kunne gå an. Solen er ekstremt skarp. Plejer sagtens at kunne nøjes med lidt lavere, men de få gange, jeg prøvede en faktor 30, måtte jeg efter en halv time give fortabt. I alle guidebøger og på nettet, står der også, at man ikke skal være bange for hverken sygdomme, farlige dyr eller andet. Men at man skal være alvorligt på vagt for serious sunburns…jeg forstår nu hvorfor.

Maden. Desværre er det ikke et punkt, jeg kan putte på optur over feriedestinationen. Jeg er ærgerlig over at måtte sige det, men vi spiste næsten alle måltider ude og rigtig mange forskellige steder, men ikke én gang havde jeg en lækker kulinarisk oplevelse. Ikke at maden er dårlig. Den er bare….ligegyldig. Måske var vi bare uheldige og fandt ikke de små perler…De spiser ekstremt meget friture, fritter og hvidt kedeligt brød, pasta og kylling. Og det er der ikke noget galt med, det var bare død kedeligt. Eneste lille optur var, at de har meget tun. På alle måder. Men man skal lige lære at bede dem om ikke at gennemstege det. Af uvisse årsager vil de åbenbart gerne have knastør tun?

Is. Eller manglen på samme. Nu er jeg jo ikke kendt for at være tilbageholden, når det kommer til is – og da i særdeleshed ikke, når jeg er på en destination, hvor gennemsnitstemperaturen er 28 grader. Men de går simpelthen ikke op i is. På de fleste af strandene fandtes det slet ikke. (KÆMPE øv)…og på de få, der havde det, var det samme scenarie hver gang: de havde kun to eller tre varianter. Lige røvsyge flødeis alle sammen. Mega ringe udvalg. Mega ringe smag. Men inde i centrum ved Willemstad fandt vi en italiensk is butik, DE havde god is. Jeg forstår til stadighed ikke, hvorfor udvalget var så eminent dårligt. Men det var altså en stor skuffelse for mig og børnene. Selv børnene smed isen ud et par gange. Fordi de simpelthen var så dårlige.

Internet. Altså egentlig er det jo faktisk ok, når man bare ved det, synes jeg. Oplevede helt samme i Marokko. Men det er mega dyrt at bruge data (114 kroner pr. MB) og nettet er kraftigt svingende. Men pyt, det kan nu også være en lille befrielse for sådan en net-narkoman som mig 😉

Drone død. Ok, det er måske ikke som sådan destinationens skyld, at vores drone måtte lade livet, beklageligvis inden vi fik hentet indholdet ud. Øv mand. Så mega ærgerligt. Eller….altså den satte sig faktisk fast i en kaktus på en bjergskrænt, så på en måde er det jo ret Curacao-typisk 😉 Som om det ikke var nok, så valgte den simpelthen at takke af for livet på allermest dramatisk vis, en kaktus-død med efterfølgende drukne-sceance var ikke nok….dagen efter antændte den simpelthen sig selv! Så ja, næste gang vi dræber en drone, så husker vi liiiige at tage batteriet ud bagefter, ik? #panikmormedbrændendedrone

Koraller. Altså egentlig er de jo super smukke og dekorative, men hele øen vrimler med dem og man vader rundt i dem på strandende. Det er mestendels bare eksotisk og flot, men man skal huske badesko. Vi havde kun til børnene og klarede os fint nok uden, men altså…de er ret ubekvemme at gå på, når man skal ud i vandet.