REJSEGUIDE TIL CURACAO – DEL 2

…….Turkisblåt hav, vildt dyreliv, caribisk varme og hollandsk kolonistil. Blandet med fantastiske strande, farvestråelende huse og masser af kultur. Curacao er altså bestemt et indlæg nr. 2 værd.

Som jeg skrev i mit forrige indlæg om min rejseguide til Curacao, har jeg valgt at dele det op i to indlæg. Ellers blev det simpelthen for langt. I kan læse første del her. 

Her kommer anden del:

Prisniveau og standard

I er mange, der har spurgt til prisniveau og standard på Curacao. Og til det må jeg sige, at det godt nok er en ø i Caribien, men som tydeligt er under indflydelse fra Europa. På godt og ondt. Det vil sige, at der generelt er høj standard. Det er ikke boligforhold og slåen-ud-med-armene, som vi kender det fra eksempelvis Skandinavien, men det er generelt gode forhold. Ordentlige toiletter, god sanitet, god hygiejne, man kan drikke vandet i hanen, (det er sågar virkelig frisk, lækkert vand), de har ikke nogle sygdomme eller andet, man skal være opmærksom på.

De har et yderst velfungerende skralde-system, vi så ingen skrald nogen steder og der er eksempelvis heller ikke ret høj kriminalitet, fordi levestandarden generelt er ret fin. Men det betyder også – at priserne er derefter. Det svarer vel til at rejse i Spanien eller Italien eller sådan. Tæt på danske priser. Sammenlignet med fx Østen, så sparer man ikke ret meget på mad og leveforhold her. Skal man spise godt – sådan rigtig godt, så er det dyrt, ligesom det ville være herhjemme.

Samtidig er den caribiske kultur, livsstil og charme slet ikke til at overse, det ER Caribien med alt hvad dette indebærer af musik og sand mellem træerne, laid-back stemning, små bikinier og samba i aftensolen. Så alt i alt en sjov blanding.

Selv om De Nederlandske Antiller ophørte med at eksistere som administrativt begreb for et par år siden, og Curacao altså i dag er en selvstændig stat midt i det caribiske hav, så er forbindelsen til Holland og resten af Europa altså stadig til at tage og føle på. Man betaler også stadig med Gylden. I øvrigt har de selv hollandsk pas, dem der bor på Curacao.

Dykning, snorkling og oplevelser på vandet

Curacao er kendt for sine gode muligheder for dykning, snorkling og andre aktiviteter i og på vandet. Der er et særdeles velbevaret koralrev, som dykkere fra hele verden søger hen til, der er et meget rigt fiskeliv og gode chancer for at opleve havskildpadder og smukke koraller. Vi blev ikke skuffet!

Dykning på Curacao er som at dykke i et akvarium. Der er god sigtbarhed, 20-50 meter, og vandet er lunkent året rundt. Der er rev og vrag på lavt vand i lyse vande uden stærke strømme. For dem, der vil have lidt flere udfordringer, er der også mere krævende dykkersteder. Den gennemsnitlige pris for et dyk er 85 gilders ($ 50 USD), med gear inkluderet.

Der lever naturligvis hajer, men ingen af øens dykkerklubber har set nogen de sidste 40 år, så de opholder sig øjensynligt ikke lige hér. Heldigvis. Man kan google sig til meget mere viden herom, om man vil.

Vi overvejede også at tage en dag ud og sejle på vandet, men det nåede vi heller ikke. Endnu en ting, vi kan have til gode til næste gang. Min mand tog en SUP-tur (stand up paddleboard) hos SUP Curacao. Det var ret fedt, sagde han, fordi vandet jo er så sindssygt klart og lækkert. Jeg ville rigtig gerne have været med, men nogen måtte jo passe børnene imens 😉

ABC øerne, som de tre øer Aruba, Bonaire og Curacao kaldes, har nogle af Caribiens bedst bevarede koralrev, siges der. Og det skal man altså næsten opleve!

Strandene:

Der er så mange gode strande på Curacao, det vrimler med dem og det er jo sådan set bare at beslutte sig for, hvilken man vil køre til. Vi så og oplevede en masse, men kunne jo selvsagt slet ikke nå dem alle.

Nogle af strandene er private, andre er offentlige, men hvor man så skal betales for leje af liggestol. Vores favorit var nok Grote Knip hvor vandet var krystalklart. Så smukt, som intet Instagram filter ville kunne gøre det og med klipper med mandshøje kaktusser omkring. Virkelig cool. Her er dog ikke ret gode cafe/mad forhold, så man skal selv have mad med.

Ved siden af ligger Kleine Knip der er lidt bedre til snorkling, men vi foretrak dog at snorkle og så det bedste dyreliv under vandet ved Portomari. Det er i øvrigt også her, at kælegrisene bor. Vi var her tre gange i alt og så kælegrisene hver gang. Her er der rigtig gode madforhold. Og pæne toiletter.

Vi snorklede utroligt meget. For det er bare super oplagt med dét vand og den sigtbarhed og det dyreliv under havets overflade! Set i bagspejlet, så skulle vi bare have købt den helmaske, vi snakkede om. Den havde været genial. Men vi havde dykkerbriller og snorkel med hjemmefra til storesøster og købte selv på øen til os voksne. Desuden havde hun disse med til poolen og almindeligt leg.

Samtidig så er det på køreturen mod Portomari muligt at se de vilde flamingoer. Alt afhængig af, hvor i vandet flamingoerne står den dag, så er der mulighed for at komme rigtig tæt på. Vi så dem flere gange ved bugten ved Saliña Sint Marie. Men faktisk også flere gange ved vores første hotel, lige ved Blue Bay.

Vi ville rigtig gerne have være en dag i nationalparken Shete Boka, ikke langt fra Christoffel National Park. Men den 10 km lang kyststrækning af klipper og mere eller mindre goldt landskab, som skulle være en ret stor oplevelse, kunne altså ikke kombineres med en to-årig, så dén har vi til gode.

Vores andet bosted, som var en lejet lejlighed lige ved Royal Palm Resort, som vi elskede og havde fundet via Airbnb, lå lige ved en strand, der hed Pirate Bay. Den var lidt mere rå end de andre strande og knap så ”pæn”, men omvendt så charmerende og lille og hyggeligt – vi nåede faktisk aldrig at se den om dagen, men vi endte her mange gange om aftenen, fordi den var så perfekt at spise på med børnene.

Den var overskuelig og laid-back og mens de kunne løbe og lege i vandkanten, kunne vi sidde ved de små træborde og spise og så var der hver eneste aften de vildeste solnedgange. Ikke så stort og meget underspillet sted – men mega hyggeligt!

Vi var også ret vilde med Blue Bay stranden, (især super hyggeligt til frokost og aftensmad), med Cas Abao stranden og med Playa Kalki, der er ret ”hemmelig”, i hvert fald meget lille og uberørt. Her var cafeen igen ret trist, her var stort set intet at bestille af mad og drikke, is havde de ikke og intet til børnene, så her skal man også selv have lidt med. Men den ligger fantastisk og er ikke særligt besøgt.

Desuden skal også Playa Lagun nævnes, der er en meget lille strand, men med rigtig meget spændende dyreliv og ikke mindst en formidabel frokost restaurant, der ligger hængende ud over klippen med udsigt over det næsten unaturligt turkise vand. (Her fik jeg hele feriens bedste tun bøf btw!)….

Her boede vi

Vores første bosted var ved Blue Bay Golf resort, som var super fint til prisen og som sådan, er der ikke noget at udsætte her. Jeg tror, man kan få værelser i alle størrelser, det så sådan ud. For os handlede det mest om, at vi landede lidt sent efter en lang flyvetur og gerne til at begynde med, ville være sikre på at indkvartere os sted, hvor der var ordentligt og trygt for børnene. Vi vidste ikke helt, hvad vi skulle forvente af Curacao på det her tidspunkt.

Idet det jo er et golf resort, så er man på et lukket område, hvor man skal igennem vagter, for at komme ind – så det er lidt en ”beskyttet” adresse. På godt og ondt. Det er meget ordnet, meget trygt, meget nydeligt. Men også lidt kedeligt for sådan nogle som os, der gerne vil ud og se og opleve det autentiske.

Poolen var stor og mægtig fin – og her var ikke et øje ud over os. Om det er fordi, alle dem, der bor her, bruger alt deres tid på den omkringliggende golfbane, det ved jeg ikke, for her var skam masser af andre mennesker. Men altså bare ikke i poolen…

Her holdt mange af de vilde flamingoer i øvrigt til. Alle de små søer på golfbanerne var helt lyserøde hver morgen. Indtil hele ressortet begyndte at vågne og alle golferne begyndte at køre rundt i deres små golfvogne, så fløj flamingoerne videre.

Vi havde et fint værelse, fint bad og fin terrasse. Men omvendt ikke noget, der var exceptionelt. Vores andet bosted derimod, det var SÅ godt! Her havde vi gennem Airbnb fundet en privat ferielejlighed i et lejlighedskompleks ikke så langt fra lufthavnen, der hed Royal Palm Resort.

Jeg kan ikke linke direkte til den eksakte lejlighed, da jeg ikke kan finde den, men her er et link til alle de lejligheder, der udlejes i dette kompleks på Airbnb lige nu.

Der er helt generelt mange muligheder for at finde overnatning på Airbnb på Curacao og det her sted, Royal Palm Resort, virkede til at være sådan et lejlighedskompleks, hvor der var nogle, der boede fast og hele tiden, mens andre havde lejligheder hér, som de anvendte som ferielejlighed. Og nogle af disse, ja de lejer dem så ud. I lejligheden ovenover os og ved siden af os, boede der folk fast. Så det var generelt ret ‘hjemligt’ og dem, der var her, passede rigtig godt på området og poolen og den slags.

Jeg synes, vi havde mange fordele her:

Dels elsker jeg jo at bo privat via Airbnb, som jeg efterhånden har skrevet om et utal af gange herinde, fordi med børn er det bare så meget nemmere.

Lejlighederne har forskellig størrelse, kunne vi se, denne var kæmpe stor. Vi kunne snildt have boet her med et par til. Der var kæmpe soveværelser og to store badeværelser og hele tre toiletter. Og terrassen. Åh terrassen…..kæmpe enorm, med havudsigt og palmesus, masser af sofaer og flyder stole, to grill, spisebord og kæmpe markiser. Øj, hvor gad jeg godt sidde dér igen!

Fordelen ved den her løsning var, at vi kunne spise morgenmad hjemme hver dag, uden at skulle gøre det på cafe. Det er både dyrt – og ikke ret bekvemt med to børn. Meget hyggeligere og bedre at sidde hjemme på terrassen og spise morgenmad i nattøj og langsomt starte dagen. Vi endte også med at spise aftensmad hjemme to gange, ditto frokost. Der var et stort køkken og hele to store køleskabe, så det er nemt at lave mad.

Når man lejer sådan her privat, så er der bare alt. Der var vaskemaskine, tørretumbler, højstol, alt den slags. Begge steder kostede ca. det samme, som I kan se via links. Men hvor vi skulle købe alt mad ude på det første sted og betale ekstra for tøjvask, så kunne vi klare alt dette selv det andet sted og sparede derfor en del på dette.

Der var en stor fællespool til området og man kunne gå derop af en lille lukket sti fra køkkendøren. Det betød konkret, at Elin, vores store pige, selv kunne gå derop, jeg kunne stå og se hende fra køkkenvinduet….og så starte med at hoppe i, indtil vi andre fik pakket færdig og var klar. Smart.

Det var for øvrigt også super fedt, den dag vi skulle hjem. For det lå kun 10 min fra lufthavnen. Og fordi det var privat, kan man selv aftale en tjek-ud tid med værten. Så vi kunne være i og bruge lejligheden helt indtil vi skulle køre kl. 18.30. Perfekt.

Samtidig ligger det tæt på Curacaos hovedstad Willemstad – og det er da meget praktisk. Man skal køre lidt længere for at komme til den mere rå ende af øen med alle de smukke strande. Men altså…det er 30-40 minutter max. Det er ingen problem, synes jeg. Hvis jeg skulle være så heldig, at komme tilbage til Curacao igen – så vil jeg bo her igen. No doubt.

Willemstad

Willemstader som nævnt også et besøg værd! Den er opdelt i de to bydele Punda og Otrobanda. I Punda finder man gågaderne, butikker og de ikoniske farvestrålende bygninger og museer. I Otrobanda er der lidt mere lokalt. Her kan man nemt få lang tid til at gå med bare at slentre rundt. De har også den skøreste lille pontonbro mellem de to bydele….faktisk er den ikke ret lille.

Når skibene skal passere broen, svinger den bare til side, så skibene kan passere. Den er mega lang, så det er en ret vild følelse at stå på den, når den bare slipper kajen i den ene ende og bare svinger direkte ud i vandet. Faktisk er det lidt sjovt, for den nu 141 år gamle bro (der dog efterfølgende er blevet restaureret), er faktisk, tro det eller ej, en nordjysk bro – der altså har fungeret som bro herhjemme, inden den blev fragtet til Caribien!

Det er faktisk Kong Christian den Niendes Pontonbro, som har forbundet Aalborg med Nørresundby indtil 1933. Pontonbroen blev senere købt af Holland og transporteret til Curacao. Det er sgu lidt sjovt. Vi fandt først ud af dette, efter vi var kommet hjem og læste lidt op på den ret så specielle bro.

Willemstad blev i 1997 optaget på UNESCOs verdensarvliste – og med god grund. De gamle pastelfarvede huse i gammel hollandsk stil er så skønne. Havde jeg kunnet, så havde jeg brugt en hel dag KUN på at gå og kigge og tage billeder. Den slags elsker jeg. Men det gider min familie altså ikke. Haha…som I nok kan høre, har jeg MANGE grunde til at vende tilbage 😉

Ved havnen finder man til gengæld et flydende marked, hvor fiskere og bønder fra Venezuela dagligt kommer med friskfanget fisk og alle former for frugt og grøntsager. Willemstad er ekstremt multikulturel og har en god blanding af caribisk, sydamerikansk og europæisk kultur. Man skal være solidt farveblind, hvis man ikke ser, at alle palettens farver er i brug på Curacao.

Åh ja, det er virkelig et lille sansemættet sted. Curacao siges at være en af Caribiens bedst bevarede hemmeligheder. Og det er jeg sådan set enig i.

Men nu har jeg så delt den med jer 😉

LÆS OGSÅ: Op & Ned vores ferie på Curacao