GODE RÅD TIL FERIEN I DISNEYLAND PARIS

TIL JULEBAL I DISNEYLAND

11485443-28rejdisney-5jpgdisney33

Indeholder reklame

Som I ved, var min lille familie og jeg et smut i Disneyland for et par uger siden og det var vi blandt andet i anledningen af julen. Julen er en af de helt store højtider – også i Disneyland. Faktisk gad jeg da godt prøve en gang at holde nytår dér. Ligesom jeg før har oplevet eksempelvis New York i december, indhyllet i ekstravagant julepynt, så elskede jeg jul i Disneyland!

Det er en af deres største højsæsoner lige nu, og det forstår jeg da egentlig godt. Disneyland består groft sagt af to forlystelsesparker (Disneyland Park og Walt Disney Studios Park) og så ligger der vist omkring syv tema Disney hoteller. Der er faktisk også en 27-hullers golfbane i verdensklasse! Vidste I det? Det gjorde jeg ikke. Der er 59 forskellige attraktioner, mere end 60 butikker og 55 restauranter. Så ja. Der ER ret meget at se og opleve. Og stemningen er altså ret fantastisk, så hvis man er sådan en lille glad julegris, som mig, så kan man helt sikkert godt se frem til Jul i Disneyland. 

dsc_9709n017115

Fra 11. november 2017 til 7. januar 2018 bliver Disneyland Paris omdannet til et stort julemekka! En af de mest magiske tider på året. Derfor har de også lidt ekstra tiltag i den periode, så det er ekstra hyggeligt og stemningsfuldt at være der over julen, så hvis man går og overvejer det, så læs mere her:

F.eks. har de en ny fest med Goofy og hans venner i Walt Disney Studios Park. Det sker ved et ret spektakulært lysshow på Hollywood Tower Hotel, når mørket falder på, der er lavet ved en særlig 3D mapping – det var virkelig sejt! Det er svært rigtigt at vise på billeder, men de af jer, der fulgte med på stories, I så det måske live? Flot var det i hvert fald.

_dsc8164

Desuden er der jo den magiske Disney’s Christmas Parade. Som jeg har skrevet om før, så er det en meget gennemført og storslået parade med alle de velkendte figurer og dansende kagemænd, sukkertoppe og hvad ved jeg. Det er i den grad med til at sprede magi over Disneyland Park – og så sner det endda også på Main Street 😉 Så fint, altså. Min datter elskede det!

Man kan også søge indenfor i varmen og se Mickey’s Christmas Big Band. I bedste Disney-juletradition synger og danser Mickeys Big Band til alle julens klassiske sange mens festlige dansere og skarpe scenelys danner farverig baggrundstæppe.

Og hvor der er jul, er der naturligvis julemand. Indtil d. 25. december, kan børnene besøge ham i hans eget værksted/omklædningsrum, hvor de kan blive fotograferet sammen med ham. Lidt sejt, ikke?

img_1049

De har også lavet tiltaget, hvor man ”tænder træet” med ‘Mickey’s Magical Christmas Lights’. Og helt ærligt, det er altså super fint. Der er ikke noget som det øjeblik, hvor juletræslamperne tændes på Disneyland Park. Og det er altså et juletræ, der måler 24 meter i højden, så det er virkelig stort. Julekuglerne derpå var jo nærmest større end Elins hoved, haha! Mens træet tændes er der show med Mickey, Minnie og julemanden. Det tager måske i alt små 20 minutter.

disney2n020619

Og så er der jo The Frozen Sing-along show – uha, uha, det var stort, synes min datter. Egentlig er Elsa feberen drevet over herhjemme – men det var altså kun indtil hun fik at vide, at hun kunne synge sammen med hende. Så skal jeg love for, vi fik fart på for at komme derhen 😉

Men det var faktisk også ret fint. Der dalede kunstig sne og alle børn kunne synge med (på engelsk godt nok) og så sendte Elsa kindkys og hjerte-håndtegn ud til dem på rækkerne. Jeg tror, min datter døde lidt af lykke dér, hihi.

Helt generelt er Disneyland Park bare pyntet super fint med snemænd og julekugler, gran og smukke dekorationer. Der er julemusik, shows, sne der daler, duften af pandekager, masser af lys og stemning. Det er ret svært, ikke at blive glad i låget af. Der er helt sikkert lige så magisk på andre tider af året, kunne jeg forestille mig. Men nu har jeg altså kun prøvet julen. Og DET var i hvert fald helt fortryllende!

Husk også at læs min guide til gode råd på ferien i Disneyland HER

disney1

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GODE RÅD TIL FERIEN I DISNEYLAND PARIS