ET LILLE TIP: MIN SANDRO BLUSE...

MAJOR KORKPROP – FLOAT SUIT TIL BABY

img_0338

Vi nyder livet i det sydfranske. Sådan en ferie her kan altså noget. Og vi har heldigvis indtil videre været rigtig heldige med vejret, der ellers havde lovet noget andet. Jeg tror dog ikke, vi slipper for regn i løbet af ugen. Det gør nu heller ikke noget, vi nyder det her i stor stil.

Vi har stort set ikke lavet andet end at bade. Og derfor har vi også fået testet Elliots fine ”kork-prop-dragt” i stor stil. Jeg viste den på Instagram, inden vi rejste. Og I er virkelig mange, der har spurgt ind til den. Både her og der. Så her kommer en samlet update.

Dragten har jeg købt lige her. Jeg googlede bare sikkerhedstøj til babyer på havet. Som jeg også nævnte i min story på Instagram, så har jeg haft søvnløse nætter, fordi det hus vi bor i, har en kæmpe stor pool. Og Elliot er alle vegne. Han er næsten umulig at styre på ti tønder land. Og jeg har været så angst for, om han kunne falde i.

Det skete nemlig for mig, dengang Elin var 2 år gammel og vi var på ferie i Nord Spanien, hvor vi boede på samme måde som her med en stor pool. Hun var hundeangst for vand, både pool og stranden og nærmede sig ikke. Hun VILLE ikke i vandet. Og hun skreg som en stukket gris, hver gang hun skulle i bad. Så jeg troede ikke, hun ville nærme sig den. Jeg sad lige ved siden af hende. Og naturligvis var hun konstant under opsyn, hun var jo kun 2 år. Jeg sad og snakkede med et par af de andre voksne, som vi dengang rejste med. Én af dem havde rent faktisk mistet et meget nært familiemedlem til netop druknedøden, så vi havde nok mere fokus på den slags end “normalt”. Børnene havde også armbånd på, der skulle aktivere en alarm, hvis det skete. Alligevel skete det. Lige pludselig, i et splitsekund, da jeg vendte hovedet for at sige noget til en af de andre, så springer en fra selskabet op af sin stol og kaster sig i poolen og hiver hende op….

Det gik lynstærkt, der skete heldigvis ikke noget og det blev opdaget i øjeblikket. Men det var skide uhyggeligt. Fordi man ikke kan høre det. Når først, de er faldet i, kan man ikke høre ulykken. Jeg havde det så dårligt bagefter og i mange dage efter. Jeg følte i den grad, jeg havde fejlet. Jeg var så flov og ked af det. Og jeg husker hendes ansigt, da vi hev hende op…..gys.

floatsuit1

Poolen her i Frankrig har også en alarm, som flere af jer var søde og skrive. Fordi det er lovkrav i Frankrig. Men altså, det havde poolen, som storesøster faldt i også…den virkede åbenbart bare ikke lige den ene dag.

Jeg har derfor hele tiden haft det bedre med, at han selv er iført noget, der gør, han flyder ovenpå, så at sige, skulle uheldet være ude og han falder i. Jeg havde oprindeligt tænkt en slags redningsvest. Jeg mener – folk der sejler på havet med små børn har jo også sikkerhed, ikke? Men jeg kunne ikke finde nogen på nettet i hans størrelse.

Og så var det jeg fandt den her labre dragt, haha. Major Korkprop kalder vi ham nu. En såkaldt floatsuit. Hold nu ferie, hvor er den komisk, altså. Men for søren da, hvor ser han nuttet ud, synes I ikke? Haha…..

Jeg er ærligt talt også piv ligeglad, ingen designerdragter til mig – bare sikkerhed, tak! Dragten har indbygget korkbælte, man kan justere efter barnets vægt. Det sidder ret højt, så nej – han kan ikke vende rundt, som flere har spurgt om. Sådan med hovedet ned og benene op. Men jo – han har tendens til at ’tilte’ med den i vandet. Forstået sådan, at han typisk ender på ryggen – eller maven, hvis vi slipper ham helt i poolen med den på. Det gør vi selvfølgelig ikke – men vi har forsigtigt testet den 😉

floatsuit2

Det er klart, at det ikke er behageligt for ham at vende på enten ryggen eller maven – og sidstnævnte betyder, at han kan få vand i ansigtet og/eller munden – men min overbevisning er, at han vil være så tilpas sur over dette, at han netop vil skrige i vilden sky. Og i øvrigt – vigtigst af alt – flyde ovenpå. Det er med andre ord ikke nødvendigvis super behageligt for ham, hvis han skulle falde i vandet med den – men det ville forhindre ham i at synke. Og det ville sikre, at vi hørte ham. Det var faktisk formålet.

Nu bader vi jo naturligvis sammen med ham og holder ham hele tiden. Så det er hypotetisk – men jo omvendt også derfor den er købt. Hvis nu…..

Så jo, for at svare på jeres mange spørgsmål, jeg synes faktisk den fungerer.

De er små i størrelsen, så gå en størrelse op, hvis I er i tvivl.

De har mange forskellige slags derinde, farver og mønstre. I finder dem under ’opdriftstøj’.

Hans smarte andefødder – badesko – er også derfra. For sådan nogle våde fliser er nemme at glide på med bare tæer.

Major Korkprop til tjeneste……

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

ET LILLE TIP: MIN SANDRO BLUSE...