NÅR MAN SKAL VÆRE FIN MED MAVE PÅ

SOVEVÆRELSE // ØNSKER

bedroom

1. Mørklægningsgardin: Ellos // 2. Sengetøj: Auping // 3. Lampe: Gubi // 4. Velourstol: Ukendt // 5. Lampe: Ellos // 6. Uro: Stilleben // 7. Plakat: Paper Collective 

Som de fleste af jer ved, er vi fortsat i gang med istandsættelse/ indretning i vores fine lille hus. Det er nu præcist et år siden, vi flyttede ind. Og selvom vi da er blevet færdige nok til, at vores lille hjem ligefrem kom på forsiden af et magasin – så er der altså stadig lang vej igen. Der er jo meget, man ikke ser på magasinets glitrende sider 😉 Det er egentlig mest en masse halvkedelige ting, der mangler: Alt udendørs, facade, nyt hegn, ny forhave og den slags. Som vi gemmer til næste forår. Men der er også stadig nogle rum i kælderen, der trænger. Og så drømmer jeg om at få de sidste ting på plads i soveværelset. Det fungerer som sådan fint, som det er nu. Men alligevel er der lidt småting, jeg godt kunne tænke mig at ændre/opdatere.

Jeg er simpelthen så glad for vores nye Auping seng. Ikke bare fordi jeg sover som en konge. Men også farve kombinationen med den sarte rosa og vores olivengrønne væg er ret fin. Jeg drømmer derfor om at opdatere i samme farveskala med b.la. det absurd pæne sengetøj Palm Grove også fra Auping. Det er tilpas eksotisk, excentrisk – og stadig neddæmpet til at det vil matche soveværelset perfekt. Vi mangler også en fin loftslampe – og så kunne jeg godt tænke mig at finde nogle smukke sengelamper. De sorte, der hænger nu er et gammelt levn fra en fattig studietid 😉 De fejler jo intet – men jeg drømmer alligevel om noget nyt cool. Har både kig på stramt, nyt design a la Gubi – og på vintage udgaver. Nu må vi se – indtil videre er det ikke lykkedes mig at finde det helt rigtige.

Derudover er vi nødt til at skifte vores gardiner.

Vi købte gardiner ret hurtigt og har undervejs måtte sande, at de er ALT for gennemsigtige. Vi sover bedst i mørke – så jeg ønsker mig de her fine mørklægningsgardiner i en matchende støvet rosa. De gør ikke rummet for mørkt om dagen grundet farven – men skulle eftersigende lukke helt af for lyset. Og så har jeg en anden halv-dekadent drøm; Jeg vil gerne have mig en rigtig gammel fin velour stol. Gerne med frynser og meget art deco-agtig. Jeg har trevlet nettet igennem, men ikke endnu fundet den helt rigtige. For farven er nemlig også ret vigtig, haha. Men når jeg finder den – SÅ slår jeg til!

 

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

NÅR MAN SKAL VÆRE FIN MED MAVE PÅ