BARNDOMSMINDER

SOMMER UPDATE

sommerhuslandet6

Status herfra:

Hjemme fra sommerhusland og flyttekasser har stadig ikke pakket sig selv. To-do-liste er kun blevet længere. 1 uge tilbage i lejligheden, herefter hjemløs i 4 uger. Heldigvis med lidt ferie indlejret hist og her. Men alligevel. Mærker stress niveauet stige støt. Skal også lige have hentet et skab med en bil, jeg ikke har og booket en færge til et feriehus, der ikke endnu er bekræftet. Fornemmer sjov uge forude. På fredag lukker vi døren. Til 7 gode – virkelig gode – år på Østerbro. Det er både underligt og vemodigt. Derefter trækker vi lige stikket i sommerhusland igen. Her bliver nok ikke opdateret så jævnligt herinde de næste uger. Men jeg tænker, I nok også er nogle stykker derude, som har travlt med den virkelige verden og sommeren. Som jo kommer. Lige om lidt. Fordi ellers magter jeg det ikke.

Heldigvis trøster jeg mig med, at jeg er så priviligeret at have verdens bedste familie, som hjælper, to vidunderlige feriehuse i Rørvig og på Bornholm, som vi kan få lov at benytte, et dejligt fleksibelt job, en stærk mand – og to flasker Baileys i kufferten. Og meget snart et hus. Vores helt eget. Så jeg hænger i. Og det håber jeg også, I gør. For måske bliver her stille en stund, måske går resten af min sommer op i støvskyer fra håndværkere og tung røg fra Weber-grillen, men jeg vender tilbage, kan I tro! Og jeg glæder mig.

God sommer <3

 

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

BARNDOMSMINDER