AMASS & MAGISKE AFTENER

NÅR MAN SKAL VÆRE FIN MED MAVE PÅ

Goya2FullSizeRender

Bryllups sæsonen er i fuld gang – det kan jeg også se på mine feed på de sociale medier. I er mange, der har fejret kærligheden de sidste weekender! Og denne weekend gjorde vi det også. Jeg elsker bryllupper! Det er sådan nogle varme fester – fuld af kærlighed, nærvær, oprigtighed, glæde ved nuet og masser af store drømme. Det kan man da kun holde af?

Jeg havde dog en mindre krise op til weekenden, for jeg føler virkelig ikke, jeg længere har så nemt ved at se godt ud. Altså forstå mig ret  – jeg er gravid og stor og rund – sådan er det jo bare. Og det er som sådan også ok. Men den der følelse af, at intet tøj helt sidder, som jeg forestiller mig oppe i mit hoved, at det gør – og at min krop bare i nogle bestemte stykker tøj ser helt abnorm ud. Dertil kommer at jeg efterhånden døjer med vand i benene og plukke veer, hvilket gør, at jeg føler mig som en stor strandet hval, der mest af alt helst vil sidde i et hjørne og puste. Og så taler vi SLET ikke om mit hår…..jeg har givet op. Helt officielt. Orker det ikke. Det er præ-pubertært og knop umuligt, det må sejle sin egen sø nu. Så jeg dyrker kedelig knold i stor stil…..

Nuvel, jeg fandt frem til at en silke kimono og kilehæle kan redde en del. Og så besluttede jeg mig for, at glæde jeg mig over, at kærlighed kommer i mange former – min egen inklusiv lige for øjeblikket 😉 Og der vokser jo et lille menneske i mig, så jeg følte mig undskyld på ærlig og redelig vis, da de andre indtog dansegulvet og baren efter de formelle indslag – og jeg selv indtog lokalets blødeste stol med en kop kaffe og en skål fuld af fedtede romkugler. Man må vælge sine kampe, ikke?

Goya1

Både kimono og sko og taske er gamle fund – Kimono fra Stine Goya, sko fra &OtherStories og clutch fra Glitter

10 kommentarer

  • Du ser fantastisk ud! Hvis bare jeg kunne se halvt så godt ud, når jeg engang bliver gravid 🙂
    Men jeg kan godt sætte mig ind i, at det må være mærkeligt at kroppen forandrer sig så meget, og det godt kan tage pusten fra én, men du ser altså virkelig flot ud! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Tusinde tak! Ja, det er nok bare ikke en forandring, jeg helt kommer til at vænne mig til. Jeg ved jo godt, at det er nødvendigt – og jeg synes alle andre er enormt smukke som gravide. Jeg ser bare ikke helt det samme, når jeg kigger mig selv i spejlet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Du ser skøn ud og dine ben er så smukke ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Hihi, tak – glæder mig nu alligevel til jeg får min gamle figur igen – og vand ud af benene 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg synes du er vildt smuk, både som gravid og ikke-gravid. Det har jeg vist skrevet før, men det tåler da en gentagelse eller to 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Åh, mange tak, hvor er du bare rar! Jeg føler mig virkelig bare stor og tung!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er kjolen / kimono flot – og du bærer den runde mave så fint.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda J

    Kimonoen er så smuk og som skabt til en dejlig rund mave og frisuren er i al sin enkelthed super dertil. Du ser godt ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

AMASS & MAGISKE AFTENER