SOVEVÆRELSE // ØNSKER

PARFUMEFRI HVERDAG – GRAVID

IMG_3799

Indeholder reklame

Vi ved det jo godt, alle sammen. At der findes allergifremkaldende stoffer i flere af de produkter, vi omgiver os med. Og at alle, der omgiver sig med parfume, kan få allergien.

Men hvor meget gør vi så? Helt ærligt? Jeg selv – hmn….ja, det kommer jeg nærmere ind på her.

Neutral har nemlig givet mig en udfordring i forbindelse med en ny kampagne Parfumefri Hverdag. At gå en dag helt uden noget parfume, og se hvor svært det egentlig var. Jeg har derfor modtaget nogle produkter til test – og fandt i samme forbindelse ud af, efter en grundig gennemgang af hjemmet, at vi faktisk allerede havde en del Neutral produkter herhjemme. Til at begynde med, gjorde det mig rimeligt rolig. Så havde jeg jo nok alligevel meget godt styr på det, tænkte jeg.

Men efter at have taget en test på deres site (ikke noget, jeg er blevet bedt om FYI, blot for egen morskabs skyld), kunne jeg alligevel godt se, at jeg faktisk anvender en del produkter med parfume i løbet af en almindelig dag. Især vores rengøringsprodukter er ret slemme, kan jeg se.

Da Paven var helt lille var det et langt større fokus. Men langsomt er min bevidsthed omkring allergi og parfume igen gledet lidt i baggrunden. Sådan er det sikkert for mange. Og nu hvor jeg så er gravid igen – og om lidt har en endnu en lille guldklump – bogstavelig talt, med sart hud, er det igen begyndt at fylde.

Hvordan styrer I uden om skjulte parfumer i hverdagen? Jeg er faktisk lidt overrasket over, hvor svært det i praksis er. Både min shampoo og balsam har jeg måtte skifte ud. Som gravid bliver man ekstra opmærksom. Selvom jeg naturligvis også tænker en del over det i forhold til min datter.

Ved almindelig håndvask og tøjvask bruger vi faktisk allerede Neutrals produkter. Men jeg har f.eks. også nu skiftet min ansigtscreme og showergel ud og droppet selve parfumen.

Det handler nok især om selve kropsplejen, hvor man – særligt når man er gravid, bør tænke lidt mere over, hvad man smører sig ind i. Parfume kan være farligt for fostret, og det er en af de hyppigste grunde til fremkaldelse af allergi. Så det giver rigtig god mening, at være lidt varsom med brugen af parfume og tænke lidt på i hvilket omfang, det er nødvendigt.

Lige nu kan man på Neutrals hjemmeside teste sig selv og se hvor langt man er fra at være parfumefri. Og jeg var faktisk et godt stykke fra. Jeg prøver da at tænke over det, men omvendt, så har jeg mange favoritprodukter, som jeg ikke har orket at skifte ud. Men nu hvor jeg er gravid igen er jeg naturligvis begyndt at tænke en hel del over det igen. Det er trods alt ikke ligegyldigt, hvad jeg giver videre til baby. Babyers hud er faktisk op til fem gange tyndere end voksnes hud, så alt, du kommer på den, skal være skånsomt. Så produkter der er helt fri for tilsætningsstoffer som parfume, farve og parabener er i den forbindelse en ret god ide.

Men dybest set bør vi jo alle, mænd og kvinder, gravide eller ej, være opmærksomme på de produkter, vi køber og hvordan vi benytter dem. Allergi er der ikke meget sjovt ved. Men med børn i husstanden er det altså især vigtigt, synes jeg.

I kan selv prøve testen her.

Neutral

Skærmbillede 2016-09-28 kl. 13.29.54

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SOVEVÆRELSE // ØNSKER