PARIS MED BØRN - STORBY MED BØRN

TANGLE TEASER – MIT HÅRS NYE BEDSTE VEN

fotoborste3fotoborste

Da jeg var i London, var jeg som sagt et smut til frisøren – hvor jeg blev forkælet godt og grundigt. Jeg nød det virkelig – og på et tidspunkt mellem hårvask og hovedbundsmassage (!! jojo), bemærkede jeg, at frisøren redte mit våde, filtrede hår ud helt uden problemer. Jeg har ellers rigtig svært ved at rede mit hår ud, når det er vådt, da det filtrer meget – fordi jeg ofte ikke bruger balsam, eller kun bruger ganske lidt, da mit hår har tendens til at fedte af det. Det var en markant forskel. Fra av-for-fanden-hvor-gør-det-her-ondt-over-alt-i-min-hovedbund-mon-jeg-bliver-skaldet-bagefter-stadiet – til slet ikke at kunne mærke det. 

Det viste sig, hun redte mig med en såkaldt Tangle Teaser……muligvis er jeg bare verdens langsommeste, men jeg har ikke lige hørt om dette lille vidunder før – og hold nu op, hvor er den genial! Desuden fåes den også i mini størrelse (den pink) som ja, rigtigt gættet – er købt med hjem til Paven 😉 Hun er nemlig heller ikke super begejstret for at få redt lokkerne, så jeg tænkte, at denne skulle stå sin egentlige prøve med Hendes Hysteriske Højhed. Og det ser faktisk ud til at virke??!!

Den sære pink og piggede plastik dims, der mest ligner noget lidt kinky er blevet indlemmet i familien, som nyeste æresmedlem! Den er utroligt effektiv, og både mit og pavens hår kan redes ud på no time uden smerter, hyl, brok eller i det hele taget nogen mærkbar modstand. Paven børster nu hår helt uden brok.

Det er vist eftersigende ‘tænderne’, på børsten, der gør forskellen. Tangle Teezerens tænder er nemlig i nogen blødt gummi-lignende noget og derfor ret fleksible, så man ikke hiver i håret. Det minimerer både hårtab og knækkede hårstrå. Og altså åbenbart også følsomheden. Vi bruger den i vådt hår, den er super genial. 

Tangle Teezeren købte jeg direkte af frisøren, men du kan finde den i diverse webshops blandt andet hos hos Nicehair.dk eller hos Myhair.dk 

***

12 kommentarer

  • Ida

    Det lyder dælme smart! Jeg bruger nemlig heller ikke balsam, fordi det tynger mit hår. Og Mason Pearson børsten skulle efter sigende ikke have godt af at blive brugt i vådt hår, så dette kunne være det perfekte supplement. Vil nemlig helst rede mit hår ud, mens det er vådt, for ellers synes jeg for alvor at det bliver umuligt at komme igennem klotterne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inge-Louise

    Det er nemlig verdens bedste hårbørste! Jeg fik min ved et tilfælde som gave ved bestilling af nogle ansigtsprodukter fra en engelsk hjemmeside. Jeg har verdens mest filtrende lange hår, og denne børste er min (og min datters) redning! Jeg har sågar haft den med, når jeg har været ved frisøren, så deres hårbørster ikke skulle rive i mit hår, og de er også blevet helt vilde med den og har selv købt flere eksemplarer hjem. Selv i sammenligning med den famøse Mason Pearson børste (som jeg også har) vinder denne med flere længder ift. at kunne rede filtret og langt hår uden smerter. Stor anbefaling herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Ja, for mig i hvert fald, er der ingen tvivl, så er denne meget bedre end Mason Pearson – og til en langt bedre pris også 🙂 Win. Men jeg børster stort set heller aldrig mit hår tørt, kun vådt, det er jeg nødt til, og her er denne meget bedre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu skal jeg altså snart have købt med sådan en børste! Har alt for længe gået og kigget efter den og hørt det ene rosende ord efter det andet om vidunderet, og nu må det være. Tak for tip!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guld.log

      Selv tak 🙂 Ja, jeg er i hvert fald blevet rigtig glad for den. Og da den findes i flere størrelser og farver til en meget rimelig pris, er det da næsten forsøget værd 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mener faktisk at man kan købe den inde i & Other Stories butikken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja den er genial, også til tyndt hår! Min frisør har solgt dem længe, og har især solgt mange til småbørns forældre, men jeg hoppede også først med på dillen for lidt tid siden. De sælger dem nemlig hos lookfantastic.com hvor jeg også køber min shampoo billigt, og så fik jeg lige shoppet en med hjem;)

    Jeg bruger den også til K, og ellers er en lille luksus Mason Pearson børste til yngsten også guld værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg har købt min billig på Asos for efterhånden længe siden, men mon ikke de stadig har dem?
    Den er uundværlig; jeg bruger den både i vådt og tørt hår(hvis det her er nødvendigt at redde).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Det er nok det bedste tip jeg har får på en blog, jeg har længe ledt efter en ny børste, til mit lange, tykke, fine hår, så slog til med det samme da jeg så indlægget. Har lige fået den ind af døren, og hvor synes jeg allerede den er fantastisk, og så fandt jeg den endda til 100 kr., tror ikke det bliver meget bedre 🙂
    Tak herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie-Louise Posgaard Larsen

    Jeg så dem også i London engang i oktober måned, men købte dem ikke, før jeg kom til danmark – en del dyrere.
    Men jeg blev så glad for min lille sorte, at jeg endte med at købe en til min veninde også. Hun er også blevet rigtig glad for sin. 🙂 så dejligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PARIS MED BØRN - STORBY MED BØRN