VORES TUR TIL MAROKKO

MIN ADVENTSKRANS 2018: STELTON X STALKS & ROOTS

Sidste fredag var jeg inviteret til event med Stelton, der i dén anledning havde teamet up med Stalks & Roots, til en præsentation af julens nyheder, herunder særligt ideer til adventskransen.

Jeg synes simpelthen, det var det fineste event og jeg er ellevild med min nye adventsstage, som jeg fik med hjem fra eventet – så jeg vil gerne dele lidt om processen og de tanker, der lå bag.

Stalks & Roots ved Torvehallerne er et af de steder, jeg drømmer om at besøge meget mere, jeg elsker deres udvalg og jeg skal altid forbi, når jeg endelig er i nærheden. De har en masse flotte afskårne blomster og altid noget, der er lidt ud over det sædvanelige. Jeg er så irriteret over, at jeg ikke bor tættere på. Men det er trods alt nemt nok, hvis man skal forbi Nørreport.

Steltons samarbejde om adventskransen med Stalks & Roots er for mig at se meget oplagt, fordi Tangle-stagen er så tidløs i sit design, enkel og design-lækker og samtidig kan styles på et utal af måder ved at flette pyntegrønt, blomster, bær mm. omkring. Vi fik først en demonstration af, hvordan man kunne gøre af Gitte Hyttel, der er ejer af Stalks & Roots, hvor hun havde udvalgt rosenpeber, eucalyptus, fyrnåle og små tørrede blomster. Hold nu op, hun er dygtig!

Herefter fik vi serveret frokost, hvor ultra dygtige Hija de Sanchez, havde lavet små mexicanske anretninger netop med rosenpeber, eucalyptus og fyrnåle som ingredienser. Vi fik både tre små retter, is og te – og alle ting var helt nye smagsoplevelser for mig, og tilmed en fryd for øjet. Så lækkert!

Er det ikke bare pænt?

Eventet fandt sted hos Stalks & Roots nye butik, der ligger på Vendersgade 5. Hvis du er i området, så SKAL du kigge forbi. Der er masser af skønne tørrede blomster i bundter, grønne planter, krukker, afskårne blomster med mere. Man bliver virkelig inspireret, når man besøger dem. Det er et helt lille univers.

Kontrasten mellem de mange farver og sjove teksturer, var perfekt til Steltons enkle stage, der jo kan bruges år efter år. Man kan også bare bruge den helt uden pynt – helt rå og enkel.

Afslutningsvis fik vi et DIY-kid med hjem, så vi selv kunne lave samme stage med pynt og jeg brugte derfor søndagen sammen med Elin, der ELSKEDE at lave den. Nu gjorde det nok heller ikke noget, at farveskalaen var rosa, mørklilla og pink. Det er lige hende. Men jeg synes nu faktisk også, at det var ret perfekt udvalgt. De smukke farver fra eucalyptusgrene og rosenpeber går så godt til stagen i messing.

Du kan finde stagen lige her.

Og mere julepynt fra Stelton lige her.

Jeg overvejer kraftigt denne her.

Psssst: Du kan faktisk også vælge at købe en færdig adventskrans, der allerede er smukt dekoreret hos Stalks & Roots med ekstra lys og få den leveret lige til din hoveddør. Smart, ik? 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

VORES TUR TIL MAROKKO