WAIT

JAKKER

Jeg kan lige så godt erkende det. Nogle kvinder har en svaghed med tasker. Andre med sko. Min svigerinde har det med ure og smykker. Min mor med tørklæder og stolaér….jeg elsker små jakker! Jeg bruger dem til ALT. Om sommeren som overtøj på farten, om vinteren som integreret del af mit outfit, jeg bruger dem til at dresse lange kjoler ned med, til at pifte jeans og t-shirts op med, jeg bruger dem over skjorter til at skabe figur, under frakker til at danne kontrast, små jakker (og cardigans) er evigt og altid det, der redder min garderobe og enhver tøjkrise.

(Sonia Rykiel, Topshop, Isabel Marant, BCBG MaxAzria, Gat Rimon)

……..her er et lille udsnit af dem, jeg bruger i øjeblikket. Jeg tøver sjældent, når jeg finder den ‘rigtige’ jakke – for jeg VED af erfaring, at de bliver i mit skab i mange, mange år. Det gode er også, at skønt man måske ændrer figur, så kan de som oftest stadig bruges. Nu, mens jeg har været gravid, er der selvfølgelig et par stykker, som jeg simpelthen ikke kan skrue mig ned i, men rigtig mange af dem bruger jeg bare åbentstående…det er sjældent, jeg lukker dem alligevel. Inden jeg blev gravid, for ca. 10 måneder siden, da jeg motionsmæssigt var på mit højeste, og løb et halvmarathon om måneden, havde jeg tabt mig meget, og her galdt samme regel – jakkerne sad blot lidt mere loose, men med stramme jeans og kjoler gør det intet. Så jakker og cardigans bliver sjældent outdatet….

Blazere hører naturligvis under samme kategori og bruges på helt samme måde herhjemme. Jeg undrede mig først, da jeg uploadede disse billeder, for jeg synes pludselig, jeg manglede en masse blazere…..og så slog det mig. Da vi bor fordelt på flere etager, så har jeg også en tøjskab ovenpå, hvor jeg  ud over fest-items, om vinteren hænger sommertøjet op og modsat med vintertykke trøjer osv. om sommeren. Dels fordi vi ellers ikke har plads i klædeskabet, dels for at jeg så kan overskue, hvad jeg jeg har og kan bruge…dette er derfor et udsnit af de jakker, jeg bruger oftest om vinteren/efteråret:-) Så ja, der er vist tale om en form for jakke-mani, hehe…..

Især små, sorte jakker i forskelligt varierende materiale, længde og udtryk, kan man jo slet, slet ikke leve uden. De fuldender stort set ethvert outfit og kan give prikken over iét gang på gang. Her er fx en sporty i nylon med lynlås fra H&M, en klassisk i strik fra Rykiel, en oversize fra Cos, én rå i læder, en i cashmere og uld med drapperinger og én vintage i tyk bouclé. Jeg har haft flere af dem i skabet i mange år og jeg bruger dem stadig utrolig hyppigt.

Flere af mine blazere er highstreet eller vintage køb. Zara, H&M, Cos og Topshop laver rigtig udemærkede ting, og fordi man altid bruger dem over eller under andet tøj og derfor sjældent skal vaske dem, så holder de alligevel facon og kvalitet længere end fx en sweater eller et par jeans. Jeg har generelt været godt tilfreds med mine køb herfra og de er ovenikøbet blevet hyppigt brugt. De små lidt finere jakker med struktur eller i ‘sarte’ materialer som silke, læder og lign. kan det derimod godt betale sig at give lidt mere for.  Det er i hvert fald min erfaring.

Og så har vi ikke engang nævnt læderjakker eller vintage-paillet-sager som en kategori for sig. Og det er de jo. Nå, men under alle omstændigheder, så er det små skatte som disse, der dagligt redder mig. Hvad redder jer?

13 kommentarer

  • Det var da utroligt, så mange du har fået samlet dig! Det kunne være, at man skulle få øjnene op for jakker…? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg må indrømme jeg har samme jakke-mani som dig og har det på nøjagtig samme måde – de redder bare alle tøjkriser!!
    Jeg ved ikke hvorfor, men har aldrig haft nogen form for sko eller taske-fetish, men det har jeg dog for jakker. ( Min samling er dog ikke så stor som din .. Endnu :p )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har godt nok mange fede jakker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hmn, pudsigt nok, så føler jeg selv, at den viste jakke samling ser helt amputeret ud:-) Fordi alle sommerjakkerne mangler…ha ha. Måske er det det, som betegner en mani?? Jeg har da ikke særlig mange?? Faktisk alt for få. Må straks have fler!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linea

    Har det præcis på samme måde! Sko og tasker interesserer mig overhovedet ikke ligeså meget som min største mani… Jakker! Jeg har især en svaghed for læderjakker og pailletjakker..
    Din samling er virkelig fin 🙂 Især nr. 2,3 og 5 på første billede!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow, det var en imponerende samling, du har dig der, Guldlog! Når jeg ikke ved, hvad jeg skal tage på, bliver jeg altid reddet af mine Rykiel overdele. De kan dresses både op og ned, og så er de jo bare pæne, hvis du spørger mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De er også mægtig fine til dig, Manja:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker også de små jakker – og bruger dem især til chinos og jeans. Jeg synes ikke de fungerer lige så godt til nederdele, eller også har jeg bare ikke fundet det rigtige outfit, der snupper jeg i stedet en cardigan. Dog har jeg udover jakkerne også en kæmpe sko-kærlighed:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg E L S K E R også jakker – og hvor har du mange, virkeligt fine 🙂

    Rigtig god weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

WAIT