GIVER VI LIDT OP MED TIDEN?

PALMESUS I DET LILLE HUS

Annonce for Posterlounge

Når man godt kan lide at pynte sin bolig, ikke er fan af store bare hvide vægge, samtidig er ret kræsen på æstetik og ikke er sten-rig, så kan det være lidt en udfordring at finde vægkunst. Det har ubetinget været vores største boligindretningsmæssige uoverensstemmelse gennem årene. Vi er for det første langt fra altid enige om, hvad vi synes er flot – dernæst så har vi ikke et budget, der kan bære ægte kunst i hele hytten. Det er i alle tilfælde ikke sådan, vi prioriterer.

Derfor må man tænke i alternativer og det har vi også gennem årene gjort. Vi har været igennem de fleste ”faser”. Barselsfasen, hvor mor har lidt for meget tid på hånden og en smule baby-kuller og giver sig til at male og lave sine egne ”malerier”. Over til billedvæg, der i et kalejdoskopisk misk-mask af børnetegninger, postkort, familiefotos og små stregtegninger sammensætter alt godt fra rodeskuffen og dyrker det ”tilfældige” look.

Men alt dét efterlod vi sammen med et par andre indretningsmæssige efterslæb i vores gamle lejlighed, da vi flyttede i hus. Ligesom vi lod den 92 kilo tunge dragkiste og en hjemmelavet boomerang fra en backpackertur i Australien blive. Vi fik behov for et lidt mere stilrent look, kan man vel sige. Mere ro, mere retning.

For os har det betydet enkelte, mindre kunstværker, udvalgte plakater og især fotokunst, som vi begge godt kan lide. Derfor er webshoppen Posterlounge også et oplagt sted at kigge. De har et stort udvalgt og selvom det langt fra er alt, der taler til mig eller os, så er der alligevel en god del at vælge mellem.

Vi var faktisk på udkig efter noget nyt til vores spisestue, fordi det forrige, der hang der var lidt for småt. Til et stort åbent rum med et stor hvid væg, må der gerne være lidt volumen på billedet. Så tilbuddet om at teste Posterlounge af gav mening og ret hurtigt vidste vi, hvad der skulle hænge dér i køkken-alrummet. Nemlig det her galleritryk:

Det er tilpas stort og dominerende på den uforstyrrende måde. Fordi det er enkelt, grafisk og ikke abstrakt. Men alligevel et sted, hvor øjet kan vandre. Farven er tilmed skøn, den matcher vores gardiner og vægfarve i stuen. Og da min mand ofte skyder mig i skoene, at jeg åbenbart har hang til mørke og dystre billeder, så var han særligt begejstret over det lette og lyse udtryk.

Jeg er ofte ret glad for fotokunst, fordi det er både æstetisk smukt og visuelt levende. Billedet her, der hedder Leaf har også en stram grafisk effekt med palmebladets gentagelse af sin egen struktur, som jeg godt kan lide.

Vi har valgt det i et galleritryk i 160x 120 cm og uden en billedramme, fordi jeg godt kan lide det ”rå” udtryk, når det bare får lov at være – helt enkelt. Men man kan også vælge rammer hos Posterlounge, både svævende og tætte og de ser super flotte og solide ud. Typisk i tre forskellige træsorter og tykkelser. Her er der vægbeslag på bagerst og så hænger det sådan set bare direkte på væggen.

Når nu vi ikke kan komme til nogle eksotiske rejse destinationer anytime soon, så må de jo komme til os. Det blev leveret til døren, så det krævede altså heller ikke det store at få det ind og op. Og jeg er mægtig glad for resultatet med mit kæmpe palmeblad som baggrund for alle familiens måltider i køkken-alrummet.

Og jeg har fået lov at dele en Rabatkode GULDLOG15

  • Gyldig: 2. november t.o.m. 16. november
  • Giver 15 % rabat på hele sortimentet undtagen gavekort

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GIVER VI LIDT OP MED TIDEN?