TAK FOR DIG OG DET - HEARTLAND 19

NYT BRYGGERS MED FÅ MIDLER

Okay, jeg er godt klar over det. Det er nok det mest usexede rum i et hus. Selv et toilet og baderum er jo milevidt sjovere at sætte i stand. Intet i verden er så bund kedeligt, som et bryggers. Måske også derfor, har det taget os tre år, før vi fik taget os sammen. Når jeg ser på før-billederne, så fatter jeg simpelthen ikke, hvordan vi har kunnet leve med det rum. Hold da magle. Gys.

Men det er heldigvis fortid nu, endelig fik vi taget hul på det. Og det er faktisk blevet rigtig godt, synes vi, for meget få midler, også selvom det på ingen måde er hverken revolutionerende eller raketvidenskab.

Som det nok forholder sig for de fleste, havde vi brug for at få ikke bare forskønnet rummet lidt (meget), men også for at kunne udnytte det bedre. De standard elementer, vi fandt i Ikea passede ikke hundrede procent og så skulle vi stadig selv ud og finde bordplade og vask og få det hele til at passe. Det gik ikke sådan rigtig op, synes vi. Så jeg begyndte at kigge på små gamle, brugte køkkener på DBA. Og fandt dette. Det passede præcist i målene og har oprindeligt været et au-pair køkken på en fin adresse her i nærheden. Anyway, det passede og jeg kunne godt lide, at det var mørkt, fordi resten af rummet jo er ret hvidt og klinisk kedeligt.

Det var nemt og billigt. Der var vask og bordplade og armatur og det matchede med vores eksisterende rør, hvor det var placeret. Vi skulle bare selv hente og afmontere det. Det er så dejligt, at have fået lukkede skabe til at gemme alt rodet væk og en stor bordplade til at stå og ordne vasketøj på. For ja, det gør man jo altså en del, når man har to små børn i husstanden 😉 Og jeg var ved at blive komplet skør før, fordi rummet var så rædselsfuldt og ovenud kaotisk.

Selvom det så altså skulle tage os tre år, så er jeg godt nok glad for endelig at have gjort det. Det har gjort en kæmpe forskel. Vi fik håndværkere til at hjælpe med at mure væg op igen, da den gamle var helt smadret. Og så har vi sådan set bare malet og sat nye elementer ind. Og så vil jeg gerne have nogle pæne persienner eller lignende for vinduerne – måske i træ? For at give rummet lidt varme. Vi har syltet rummet længe, fordi der er så meget andet, der er meget sjovere. Men ikke desto mindre var det aldeles nødvendigt. Se selv:

Ja, det er ret voldsomt ikke? Tænk sig….det har vi boet med i tre år. For fanden….

En anden ting, der er ret fedt ved at det er et gammelt køkken, vi har købt, det er, at det viste sig, at det gemte på både en mini opvaskemaskine og et mini køleskab. Som vi egentlig først bare tænkte at hive ud, da det til at begynde med virkede lidt unødvendigt. Men vi har faktisk beholdt det. Og nu har vi sgu fået vinkøleskab i kælderen 😉 Smart. Også når vi har mange gæster, eksempelvis til fødselsdage og jul, der drukner vi i madvarer og opvask. Nu har vi ekstra afsætningsmulighed hér. Det er sgu smart. Og vi har stadig masser af god skabsplads.

Jeg har bare købt nogle forskellige Aykasa foldekasser i plastik i forskellige farver, som jeg tænker at have stående til forskellige vaskemidler og ting, vi bruger hyppigt ved tøjvask. Igen fordi de er praktiske at tørre af, men også for at få bare lidt farve og liv ind i et ellers temmeligt kedeligt rum, der ikke ellers slår så meget ud med armene.

Det kan godt være, det ikke ser ud af meget for det utrænede øje, men for os, der gør det en verden til forskel!

6 kommentarer

  • Line

    Pænt!!! Vi har et bryggers i samme stand som jeres før-billede, men i et hus fra 1943, der har været misvedligeholdt i årevis, er der bare mange ting, der trænger sig på, før bryggerset bliver prioriteret. Men nu får jeg alligevel lyst til at gøre noget ved det:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, det var heller ikke liiiige det rum, vi først prioriterede. Der er bare rigtig meget andet, man hellere vil. Men hold nu op, det er rart, nu hvor det er gjort!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camille

    Fantastisk inspiration til vores som trænger så meget på 9. År… har fået det ryddet og vi har vask og bordplade med der er lang vej til et pænt rum- men nu må det være – TAK 😉👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Ja, så er det helt klart bare i gang 🙂 Vi er så glade for det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er virkelig blevet så pænt.Sikke en god ide at købe et brugt køkken! Jeg bliver helt motiveret også selv at starte renovering af vores bryggers 🙂 Tak for indlægget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Mange tak skal du have 🙂 Er også ret godt tilfreds med det

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

TAK FOR DIG OG DET - HEARTLAND 19