NÅR DIT BARN IKKE TALER
Guderne skal vide, jeg har fået mange kvikke bemærkninger på dén her sag:
Mig, snakketøjet over dem alle, der i børnehaven blev spurgt, om jeg havde slugt en båndoptager; snakkechatollet, der kan tale i timevis og som ifølge min mor altid har gjort det….jeg har altså et barn, der stort set ikke snakker. Elliot er 2 år og 8 måneder nu og har meget begrænset sprog.
Storesøster har talt siden hun kom ud cirka. Sådan føles det. Og på gamle videoer, kan vi se, at hun talte ret meget, da hun var to år. Det er en anden sag med Elliot.
Vi har længe gået og tænkt, at han var lidt langsom om at komme i gang. Og for nogle måneder siden bekræftede vuggestuen det også. De ville gerne have lov at lave en indstilling, som det hedder. Den sender man til kommunen og anmoder om at få en talepædagog tilknyttet. Det fik vi – og hun har nu fulgt ham over nogle måneder.
Det første, man naturligvis skal sikre sig, når man har et barn, der ikke taler (ret meget), det er, om 1) det kan være ørerne, altså hørelsen. Og 2) mulig hjerneskade. Begge dele blev lynhurtigt afkræftet hos os i vores forløb. Men fordi han er RET forsinket sprogligt og ellers fungerer så godt, så har vi været til yderligere to udvidede høretests, bare for nu at være helt sikre. Men han hører helt udmærket. Ingen problemer dér.
Herfra havde vi så et meget langt møde med den søde talepædagog. Tre timers langt, tror jeg. Hvor man sidder sammen begge forældre og en nær pædagog til barnet og gennemgår hvilken udvikling, der har været eller ikke været hos barnet.
Efter en masse snak frem og tilbage om alt lige fra livets begyndelse hos Elliot, til hans nuværende trivsel med mere, og naturligvis hendes observations besøg, så endte hendes ”dom” med at hedde: Han er bare sprogligt forsinket. Ikke sprogligt udfordret.
Talepædagogisk skelner man mellem disse to, og det kan have afgørende betydning for, hvordan det videre forløb skal være. Hun var rigtig sød til at sige, at der naturligvis ikke er nogle facit på den her slags, at der ikke er nogle generelle retningslinjer, for alle børn er jo forskellige – men at de/hun ren tale-teknisk oftest opererede med et cirka estimat, der hed, at et barn, der er omkring de 2 år, gerne skal have et ordforråd på omkring 90 ord. Plus/Minus. Forinden havde vi alle fire, både Elliots pædagog, os og hun siddet og talt sammen, alle de ord, han kunne. På daværende tidspunkt var vi oppe på omkring 16 ord. Og der var han ca. 2,5 år. Så han ER forsinket.
Det er umuligt at vide med sikkerhed, hvorfor det forholder sig sådan, men talepædagogen havde et udmærket bud. Hun opsnappede nemlig fra pædagogen, at de havde bemærket et kæmpe skift i hans adfærd fra omkring december. Hvor han var livet gevaldigt op. Og fået en ny nysgerrighed. Og at dette altså faldt helt sammen med, at vi sad og fortalte, at vi efter to års komplet fravær af søvn, endelig var begyndt at sove omkring hans fødselsdag i november. Herfra talte vi lidt om søvn og efter dette, konstaterede talepædagogen, at vi med det forløb, vi har haft – og som jeg jo har skrevet en del om allerede – har været i dét, de betegner som ”søvn-tortur”. Jo tak. Fortæl mig om det.
Kort sagt: Hun mener, at han har manglet det fornødne overskud, som det jo selvklart kræver, at tilegne sig et nyt sprog. Ja, man får lyst til at sige DOH!
Han har derimod været hurtigt udviklet socialt og motorisk og det viser, at han har fokuseret alt sin energi dér, den han har haft altså. Og som hun rigtigt sagde: I havde nok heller ikke haft det store overskud til at lære et helt nyt sprog fra bunden i dén periode, vel? Og nej. Det havde jeg ikke.
Så det korte af det lange er, at det tyder på, at han er fuld gang med at lære at tilegne sprog nu. Han er bare først gået i gang efter han blev 2 år. Men efter alt at dømme, så kommer han efter det.
Hun bemærkede, at han legede helt på lige fod med de andre og ikke adskilte sig fra dem i hverken trivsel eller leg. At han håndterede konflikter rigtig godt og ikke virkede hverken vred, frustreret eller for den sags skyld mærket overhovedet. Tværtimod var han meget selvsikker og med stor selvtillid og meget glad, noterede hun.
Men hvad så? Hvad så herfra?
Ja, nu er det jo så op til os, at stimulere ham rigtigt og tale med ham på den bedste måde. Det har vi blandt andet fået en masse redskaber til med hjem fra den søde talepædagog. Vi har fået en masse gode råd og fået en opmærksomhed på, hvornår vi eller storesøster måske kommer til – utilsigtet – at kommunikerer uhensigtsmæssigt med ham.
Og lige midt i alt dette og mens jeg var helt filtret ind i forløbet her, så skrev CIHA shop til mig på Instagram, om jeg mon ville teste nogle af deres produkter. Som havde de siddet med en spåkugle i hånden.
Derfor har vi nu i nogle måneder brugt et par ting fra shoppen, som vi faktisk har været rigtig glade for. CIHA shop forhandler nemlig legetøj og bøger, der hjælper børn og forældre til børn med høreudfordringer eller sproglige udfordringer. Det er ting, der styrker børnene i deres sproglige og auditive potentiale. Shoppen er startet af et forældrepar, der selv har børn med høreudfordringer.
Dette har vi testet – og bruger stadig
Vi har fået tilsendt følgende bøger, som vi er super glade for. De er sjove og udfordrende for barnet og giver rigtig god anledning til at lege med ord og åbne en dialog sammen med barnet.
Den store snikke-snakke bog
Bogen er lavet til børn mellem 18 måneder og 4 år, hvis sprog er i udvikling, og hvor ordforrådet dagligt vokser. Bogen hjælper udviklingen på vej, da børnene aktivt får brugt og øvet sig i sproget via forskelige forslag til samtaler og leg, som bogen tilbyder at den voksne læser introducerer.
Der er ret mange gode forslag til dialog og der er flere steder leg indbygget i læsningen. For eksempel elsker Ellitot den side, hvor han skal hoppe, gå på tæer, løbe, stå på et ben, etc. Og det bliver naturligt at øve lyde, ord, begreber sammen.
Legene og samtaleemnerne er inspireret af ”en dialogisk læsning”, står der, altså en bestemt måde at læse billedbøger på, som fx bruges i mange daginstitutioner.
Der er til mange timers læsning, typisk tager vi blot nogle sider ad gangen og arbejder og leger ud fra dem. Det fungerer ret godt for os.
Magnet bøger
Vi har også arbejdet en del med to magnet bøger. De er altså ret geniale, synes jeg – og så har de sådan en nem klappe-sammen-funktion og et håndtag, så de er for eksempel oplagte at tage med på ferie eller når man er på farten.
Den ene er en magnetisk bog om Hjemmet. Det er et hus med masser af rum, som barnet kan møblere og give det liv med de mange magnet motiver, der følger med. Her er der virkelig timevis og uendelige muligheder for leg og læring. Der medfølger rigtig mange magnetiske motiver, som barnet kan flytte rundt på, mens der læres sprog.Det er sjovt, fordi det helt automatisk åbner for leg og fordi de skal gøre noget aktivt imens. Delene sidder fast, fordi bogen jo er magnetisk.
De anbefales fra 3+ år. Elliot er 2,8 nu og har stor glæde af dem.
Sådan kan I lege med magnetbogen:
- Øge ordforråd for ord der findes i og omkring et hus.
- Lære at kategorisere: badeværelsesmøbler hører til i badeværelset osv. I kan også lave bevidst sabotage ved fx at placere toilettet i stuen og se om barnet kan hjælpe med at placere toilettet i det korrekte rum. (Det synes de fleste børn er RET sjovt)….
- Finde på eller snakke om historier, der kan udspille sig på i hjemmet. Elliot kan godt lide at udpege, hvor han og Elin har værelse, og hvor mor er og hvor far er og den slags.
Magnetbøgerne indeholder rigtig mange magneter og det er meget for de helt små børn at forholde sig til – og så er der heller ikke plads til dem alle sammen i bogen. Så jeg anbefaler, at I starter med kun udvalgte og gemmer de resterende til senere brug.
Den anden magnet bog er naturligvis dén om biler. For min 2-årige dreng taler ikke om andet og leget næsten heller ikke med andet. Biler, biler, biler. Derfor er denne selvsagt det største hit lige nu.
Sådan kan I lege med magnetbogen med biler:
- Øge ordforråd for ord der findes i byen og de forskellige biler og køretøjer
- Lære at kategorisere biler: lastbiler, person biler, racerbiler, forgængere osv.
- Finde på eller snakke om historier, der kan udspille sig med biler. Her kan fantasien få frit løb. Herhjemme er især brandbiler et stort hit, så vi slukker rigtig mange ildebrande 😉
- Giv bilerne forskellige lyde… lastbilen siger “bruum bruuuuuum”, racerbilen siger “wrooooom”. Baa-buu. Etc.
Vi bruger i alle tilfælde alle tre bøger hyppigt og har stor glæde af dem. Og elliots sprog vokser stille og roligt dag for dag.
Selvfølgelig er det super vigtigt, at få tjekket barnet, hvis det som vores ikke rigtig taler, når de rammer 2 år. Og det giver jo tryghed uanset, hvad udfaldet måtte være. Med dét sagt, så er børn jo også bare forskellige og nogle er langsomme til at lære at gå, andre til at lære at spise – og nogle til at tale. Sådan er det – og det behøver ikke være et problem. Men at der findes en shop som Ciha, der har specialiseret sig i netop sproglige udfordringer er altså hermed et godt tip givet videre.
Alt hvad de forhandler hos Ciha er udvalgt, så det gavner barnets sproglige udvikling – gennem leg. For man lærer bedst, når man leger. Børn oplever og undersøger verden med nysgerrighed og forundring og har brug for at få sat ord på deres oplevelser og færden. Hvis de har svært ved det, så kan det hjælpe meget at ”lege sig derhen” med barnet. Og vi har virkelig mange hyggestunder og meget sjov med vores bøger.
FIND MERE INFO HER OG MERE LÆSESTOF OG LEG.
Hvis I kigger under fanen ”legetøjsoversigt”, så finder I en aldersinddeling og også tre forskellige kategorier; ”Alle produkter”, ”For hørehæmmede børn” og den tredje ”Udtale- og sprogudfordringer”.
Hvor er de fine de bøger! Jeg havde også lidt svært ved sproget som barn, og der var snak om specialklasse, når skolealderen kom (tror man var lidt mere pessimistisk for 25 år siden 🙊). Jeg lærte først at tale rent som 4-5 årig, efter et skønt forløb hos en talepædagog – i dag er jeg læge (og har snakket uafbrudt siden i følge min mor 😂). Pøj pøj med det!