BARSELSFERIE I THAILAND: STOP 1, KOH YAO YAI

BARSELSFERIE I THAILAND, 2 STOP: KOH YAO YAI VILLAGE

img_4687

barselthai_3

Så er vi nået til turens næste stop på vores barselsferie i Thailand. Efter vores ophold på Glow Elixir på øen Koh Yao Yai tog vi videre til den anden ende af øen til Koh Yao Yai Village i den nordlige del af Thailand-bugten Phang Nga.

Vi havde af flere forskellige i vores netværk fået anbefalet stedet – og selvom det langt fra er det typiske Thailand turiststed, så levede det bestemt op til forventningerne. Man skal dog overveje nøje, hvad det er, man ønsker for sin ferie.

Koh Yao Yai Village ligger nemlig – helt modsat Glow Elixir, ned til et stykke ret trist strand. Det er altså ikke en klassisk smuk Thailandsk turkis strand, man får her. Faktisk badede vi slet ikke fra stranden, da vi var her. Den var ikke ret spændende. Det betyder på plussiden, at der ikke er overendt med turister og at vi mødte selv lokale thailændere, som holdt ferie her. Og at stedet derfor er ret uspoleret stadigvæk. Samt at man har lagt alle kræfter i poolen.

barselthai_2img_4490

Men havde vi ikke haft ”smuk-strand-garanti” flere af vores andre stop, så havde vi nok ikke valgt det. Vi kørte med en lille herlig ladvogn fra Glow derhen – og man skal overveje, ligesom med de fleste andre transportmuligheder i Thailand, om man vil det med børn. For de er ikke spændt fast, den mulighed findes ikke. Det foregik dog stille og roligt og var en rigtig fin tur faktisk, fordi man på den måde får set øen og alt det lokale dér. Koh Yao Yai er stadig meget autentisk. Efter 30 minutters transport på øens eneste vej kører man igennem hovedindgangen i det naturskønne ressort-område.

Hytterne ligger virkelig fantastisk, midt i regnskoven og med et spartansk indrettet indre. Det er ikke fancy, men her mangler intet. Den store terrasse med kæmpe sofa og udsigt over alt det grønne natur var virkelig skøn. Stedet har en kæmpe gigant infinity pool, så man ligger dér og kigger direkte ud over havet. Det kan godt være, stranden ikke var badevenlig, men udsigten fejlede i hvert fald intet! Meget smukke omgivelser. Både her og på vores første stop på Glow har de meget tidevand. Det betyder, at stranden enten om formiddagen – eller på den anden side af øen om eftermiddagen har meget lavvande. Vandet trækker sig simpelthen utroligt meget tilbage. Det betyder, at det kan være svært at bade. For det er ikke bare en lille smule, det trækker sig tilbage – det er rigtig meget. Og derfor vil der på visse tidspunkter af dagen ”bare” være store flade sandbanker og mindre sten og klipper. Hvorpå vandet så stiger igen og kommer tilbage til normaltilstand.

Det gjorde ikke os så meget, for begge steder havde vi jo en dejlig pool, vi også kunne bade i og når vandet er der, er der ingen problemer. Det er bare ikke noget, man skal blive skræmt af, hvis man f.eks. lander, når der er lavvande. For så kan man måske godt risikere at blive lidt skuffet…hvor er stranden henne? 😉

img_4585barselthai_1

Desuden er der et rigtig skønt spa sted på Village, som jeg tog min lille Pave med hen på den ene dag – det var en KÆMPE oplevelse for hende og så hyggeligt at gøre sammen. Det var utrolig smukt placeret på pæle midt i alt det grønne og det tættest på Zen, jeg har været, tror jeg.

Village har desuden også et skønt lille bibliotek, som vi benyttede ret meget. Her sad man i skyggen eller kunne ligge i hængekøjer hævet over resten af stedet og kigge ud over det hele, mens man læste eller tegnede. Min mand og Elin var der hver dag, mens Elliot sov lur, Elin elskede at sidde der i skyggen og tegne, mens far lå i hængekøjen med en bog.

De tilbyder også mulighed for ture ud til flere af de andre omkringliggende øer, f.eks. Phi Phi eller Koh Jum. Vi benyttede det dog ikke her.

Her er to restauranter at spise på på stedet. Mange lejede scootere og kørte ud på øen, så det ud til, men det kunne vi af gode grunde ikke. De var udmærkede, om end man efter 8 dage kender menu kortet ret godt, haha. Som med det forrige sted, så er her ikke så meget andet. Det er helt ned i gear, nydelse og ro. Rigtig dejligt, synes vi, men det var alligevel godt, der nåede at være et par andre børn for Elin at lege med. Men altså; det er ikke ressort måden, det her. Der er heller ikke rigtig nogle butikker og vi måtte køre ret langt for at købe modermælkserstatning. Det los sig gøre – men var ikke super nemt.

Stedet er meget spartansk, men med en hulens masse charme. Virkelig smukt og med konstant hensyn til alt det omkringliggende natur. Man så det tydeligt, da vi ankom med vognen. Man kører rent faktisk ind i junglen og kommer så relativt hurtigt til dette fine sted. Alle andre steder, hvor vi boede betød en ekstra opredning til vores store datter en seng med fint myggenet, sirligt foldede lagner, etc. Her fik vi bare en madras på gulvet. Fra træerne og palmerne omkring kan man plukke mangoer, cashewnødder, bananer og kokosnødder. Den naturlige vækst omkring ressortet er bibeholdt, men for at skabe privatliv omkring gæsterne, er der forsøgt at plante op omkring de naturlige villaer.

img_4514barselthai_5img_4719

Konsekvensen af at bo midt ude i regnskoven er, at der er en del wild life. Det havde jeg – indrømmet – ikke helt gennemtænkt hjemmefra. Da jeg først havde slugt dén kamel, var det som sådan heller ikke noget problem, for der var noget virkelig fint og ægte over stedet. Men altså…jeg så en del slanger, mens vi var her. Fik skam også lov at synkronsvømme sammen med én i poolen, den ene morgen – og så gik der en del vilde veraner rundt, som dog skulle vise sig, intet var, i modsætning til hvad vi senere på vores tur kom til at møde. Men jeg kom da relativt hurtigt op af den pool den pågældende morgen. Gys.

Jeg prøvede, af hensyn til børnene (især den store, baby er pænt ligeglade), at tage det nogenlunde cool og bare fortælle hende afslappet, at hun ikke skulle hoppe rundt i buskadserne og plukke blomster og den slags, da man ikke lige kan vide, hvad der gemmer sig derinde. Men jeg indrømmer gerne, at når vi om natten (gerne ved 04.00 tiden), skulle op og lave flaske til baby, hvilket foregik udenfor på terrassen, hvor hyttens el.koger, køleskab og køkkengrej befandt sig, så kiggede vi altså liiiige en ekstra gang igennem dørspionen, inden vi trissede derud i mørket.

Det var nemlig også hér, jeg fik æren af at træde på en kæmpe tudse – med bare tæer. Adr! Edderkopper så jeg intet af. Men en del gigant biller også. Egentlig er jeg slet ikke ret sej til den slags normalt. Men på en eller anden måde, så står man bare der midt i det – og der er ingen anden vej end at omfavne det, så godt som man nu kan.

Stedets helt store force er, at her ikke er noget andet. Og at man er så relativt isoleret. Selve området og afstanden til de andre gæster er så stor, at man føler sig meget alene.

Man kommer ned i gear. Helt ned. Og det er vel egentlig meningen med ferie, ikke?

HUSK AT DU KAN SE FLERE BILLEDER FRA VORES TUR PÅ INSTAGRAM UNDER #barselsferieithailand

gallery-dataphoto-155

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

BARSELSFERIE I THAILAND: STOP 1, KOH YAO YAI