I ØVRIGT.....

TIPS TIL INDRETNING MED GENBRUG: FUNKIS

Voresbolig4

I er flere, der har spurgt. Til hvor og hvordan, jeg indretter mig med genbrug. Egentlig er det lidt svært at sige så meget om. For det er jo ikke noget, man som sådan laver en strategi for eller eksekverer på én bestemt måde. For mig har det bare altid været sådan. Jeg har altid elsket genbrug. Ikke kun i hjemmet. Længe længe før det blev moderne og hipt, har jeg dyrket vintage butikker og Røde Kors lagre. Og i gamle dage, dengang mor var ung, haha, der fandt jeg meget guld! Altså vi skal helt tilbage til dengang jeg gik i folkeskole – jeg har fundet Mulberry tasker i rodekasser til ingen penge og engang købt en Gucci kjole for 35,- Jo. Den er god nok!

I dag er fokus på genbrug  så stort og det er blevet så populært, at det er svært, at gøre rigtig gode kup. Som dem jeg gjorde mig i gamle dage. Folk ved godt, hvad tingene er værd i dag. Så det er ikke noget jeg benytter mig af, alene for at spare. Langt de fleste gange handler det for mig om, at jeg elsker det originale, det unikke, det autentiske, historien bag, det særlige.

Det er ikke fordi, jeg som sådan elsker retro stilen. Altså sådan “klassisk retro”. Jeg har haft dyrket den engang, men jeg foretrækker i højere grad den fine balance. Jeg kan lide et miks af nyt og gammelt. Og jeg kan lide stramme linjer, originale materialer, rene materialer, enkle ting, rå og feminint, industrielt og hyggeligt. Kontraster kort sagt. Og det er dét, jeg går efter. Men mest af alt, så elsker jeg historien! Jeg fortæller historier med min indretning, bilder jeg mig ind 😉 Og jeg søger nok ubevidst historien, når jeg søger på genbrug.

Når jeg f.eks elsker træ, er det fordi jeg elsker at det er et organisk materiale, der forandrer sig, som læder, men ofte blot bliver pænere af at blive brugt. Samtidig kan jeg godt lide at sætte det op overfor mere hårdt/råt materiale: f.eks stål, som vores lamper. Men fælles er, at jeg kan lide det enkelt – uden krummelurer. Det er nok også derfor, jeg elsker funkis stilen og faldt for det hus, jeg gjorde. Jeg er helt med på, at gamle patricier villaer hitter stort, og de er også super fine. Jeg er bare ikke så meget til stilen selv.

Voresbolig5Voresbolig2

Funkis kommer af ordet funktionalisme. Og det er måske det, der tiltaler mig/os. At byggestilen har en funktion. En funkisvilla er et funktionalistisk hus med en meget klar, geometrisk form. Vinduer og døre er tit placeret asymmetrisk helt uden overflødig pynt, fordi det ikke handler om æstetik, men om f.eks lysindfald.

Funktionalisterne lagde vægt på, at husets arkitektur skulle være styret af husets funktion og anvendelse. Derfor blev vinduerne fx ikke placeret ud fra hensyn til symmetri, men i forhold til hvor der var brug for lys inde i huset, eller hvor der var mulighed for et godt kig ud i haven. Det er blandt andet noget af det, jeg tydeligt mærker i vores hus – og som jeg elsker. Vores store køkken alrum (som vi jo dog selv har skabt, før var der væg mellem køkken og stue) med det store ovenlysvindue og det store vindue ud til haven giver så meget lys og liv til rummet. Derfor blev jeg også meget inspireret til at indrette efter det. Og her kiggede jeg især på loppemarkeder og dba.dk, efter ting fra husets periode og stil…..så jeg søgte på ting som 40erne, 50erne, funkis, teak, stål, industrielt, etc.

Indvendigt kommer enkeltheden bl.a. til udtryk ved, at der er valgt glatte døre i stedet for fyldningsdøre. Og at der ofte er store, regulære og lyse rum. Mange funkishuse har desuden 2 fulde etager. Dvs., at 1. salen ikke har skråvægge. Vi kan ret gode lide netop disse ting. Vi kom jo fra et gammelt byggeforeningshus fra 1900 tallet med netop skrå vægge, fritlagte bjælker, små, skæve trapper og ujævne, charmerende gulve. Med småsprossede vinduer, udskæringer i alle døre og karme og masser af stuk. Men da vi skulle flytte, indså vi, at vi i virkeligheden var død trætte af det – og faktisk selv har en helt anden stil.

Jeg har skrevet mere udførligt om søge processen med mere i at Indrette med funkis stil og genbrug ovre på dba.dk. Læs med, hvis I lyster.

Hvordan bruger i genbrug i indretningen?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

I ØVRIGT.....