HAPPY BIRTHDAY!

I dag har jeg – og faktisk også bloggen – fødselsdag. Bloggen bliver 6 år! Jeg….lidt mere. Av, den niver faktisk alvorlig talt lidt denne gang. Længe har jeg ikke været synderligt rørt over hele det her alders-hysteri. Men jeg må sige, at jeg i år ikke føler udpræget trang til at råbe min alder ud til verden. Kan sådan set slet ikke fatte, at jeg er blevet så gammel. Hvordan skete det? For 6 år siden, besluttede jeg at starte en blog. På selve min fødselsdag. Uden at vide, at jeg ganske ganske kort derefter skulle finde ud af at jeg var gravid – og dermed ændrede min verden sig gevaldigt. Og ja – jeg skyder noget af skylden for mine mange rynker på hende! Selvom tiden jo også gør sit naturlige indtog i pandens fordybninger.

Når jeg læser bloggens allerførste indlæg nu, må jeg tørt konstatere, at meget har ændret sig siden da. Mig selv især. Men andet ville også være underligt. Og hvis jeg dengang var i tvivl om, hvorvidt jeg var for gammel til at have mig en blog, så tør jeg da slet ikke stille mig selv dét spørgsmål i dag. Blogland er generelt ret ungt. Og jeg har efterhånden vænnet mig til, at være hende den tudse-gamle med slasket maveskind og krøllet hud. Alligevel ville jeg lyve, hvis jeg sagde, at sådan en fødselsdag her ikke sætte tanker i gang. For hvornår ER man egentlig for gammel til at tage fjollede selfies, udleverer inderste følelser, sippe små drinks til diverse events og ja, som jeg skrev tilbage i 2010, at lave hjerte-emojis i sine Facebook opdateringer?

Jeg ved det ikke. Men både bloggen og jeg selv navigerer med tiden mere sikkert. I moden, i tilværelsen, i værdierne. Og som jeg har sagt før, er det en af styrkerne ved at have en blog; et slags moderne digitalt fotoalbum, hvor fortiden fastholdes og sammenholdes med en udvikling, der sker gradvist og ubemærket, som tid altid gør det.

I 2010 var der ingen Instagram. Og ingen Snapchat. Hjerte-emojis hed heller ikke Emojis. De hed bare hjerte-ikoner. Dengang var der faktisk slet ikke særligt mange blogs – Bloggers Delight havde kun én fane! Og da jeg ventede Elin og 9 måneder efter fødte hende, fandtes der end ikke et Mommy-blog begreb, som siden må siges at have ekspanderet med så eksplosiv en kraft, at Fashionblog-kategorien vist godt kan pakke sammen. Det er lidt syret at tænke på. For med dén hat på, må jeg indrømme, at jeg føler mig MEGET gammel. Næsten outdated.

Men så er det, at jeg kommer i tanke om, at det jo egentlig var noget af det, jeg netop var vild med i forhold til blog mediet; At det er så lidt statisk, så uendeligt foranderligt og konstant i udvikling. At vi – os der blogger, jer der læser med – udvikler os sammen. Følges ad, måske skilles hen ad vejen – og nogen gange mødes igen! DET synes jeg er ret fantastisk.

Hvor bloggen her skal bevæge sig hen den kommende tid, det ved jeg ikke. Men jeg tror, den ændrer sig naturligt i takt med mig. Og jeg holder stadig meget af netop den umiddelbarhed. Jeg øver mig i, ikke at gennemtænke det hele alt for meget. For den lever og ånder, når jeg gør det. Og i dag bliver vi altså nogle gamle koner, mig og Guld.log.

Men selvom man er kvarterets ældste damer, kan man godt tage en svingom alligevel….

HURRA FOR GAMLE OS!

***