CFW 14 STATUS
Skøreste kick-off: At spotte sig selv, sin blog og et par søde og dygtige blogkollegaer i vinduet i Illum på Strøget! Alligevel lidt sejt. Illum har i forbindelse med modeugen kørt masser af tilbud hele ugen. Og I kan også stadig nå at deltage i konkurrencen herinde om gavekort på 5000,-
Sjoveste party-crowd: De tre fine fine damer, Tine, AC & Cathrine, der nu er rykket til Stylista og holdt fest af selvsamme årsag. Altid glade og fulde af grin. Så dejligt. Meget kold venue til Stylista fest, men masser af balloner, kaffe-Martini´s og chokolade skildpadder opvejede det fint.
Største udfordring: Kulden. Brrr, det har virkelig været koldt. Især torsdag tog prisen. Og det kan faktisk godt ligge en dæmper på tingene. Folk er knap så spontane, knap så omstillingsvillige og knap så indstillet på udendørs ventetid, når det er minus 6-7 grader…..kære fashion arrangører: Hold nu op med at arrangere ting udendørs i januar måned!!!
Bedste oplevelse: Backstage til Malene Birgers smukke show All That Jazz. Alle var så søde og venlige, jeg var lidt bekymret for om vi mest af alt forstyrrede, men modsat rigtig mange andre steder i ‘modeland’, blev jeg kun mødt af smil og venlighed, løftede hoveder og øjenkontakt, tilbud om kaffe, mad og kage. Det var rent faktisk – midt i de hektiske forberedelser og modellernes susen ind og ud af catwalken til prøver og ind og ud af sminken – helt hyggeligt 🙂 Og showet var desuden så smukt og cool med en efter min mening PERFEKT farveskala.
Hyppigst genkomne fashion-trend: Sølv. Derudover metallic, sten og pailletter. Men mest af alt sølv. Og derudover grå, sort, marineblå, mørk grøn og hvid. Og 50ér og 60ér silhouetter.
Min tilsyneladende største craving: Jakker. Jeg uddyber i et senere indlæg. Nøøj, hvor kommer der mange fine. Især med læder/pels. Men Baum und Pferdgarden har også lavet en virkelig smuk i grøn struktur.
Ugens nedtur: Min netop ankomne bihulebetændelse. Som kan hænge sammen med den føromtalte ventetid i bidende kulde. Og derudover også mit sprit nye Malene Birger armbånd, som jeg valgte at smide på gulvet og herefter træde på/falde i. Sprit nyt. Nu delt i tre. Men bihulen gør mere ondt. Trods alt.Men en runner-up er også dén morgen, hvor jeg i hast mod toget, fik slået mig selv med min egen taske i hovedet (dont ask) og faktisk gav mig selv en blod-læbe……Amen, altså.
Fineste show: (af dem jeg så…..Designers Remix så f.eks super cool ud, men det var jeg ikke til). Wackerhaus. Igen, kunne man fristes til at sige….hun er virkelig dygtig og den gulvlange hvide vaffelstrikkede kjole med snøre-ryg og hvid rullekrave under var to-die for. At jeg flere gange kunne skimte Medina lige overfor (spot de røde skosåler!) nikke anerkendende til samme styles, som dém, jeg sukkede over, gjorde mig ikke mindre benovet over endnu en gang at kunne overvære dygtige Rikke Wackerhaus´ fine show. Tak for det.
Nye favoritter: Saks Potts, som jeg så på Gallery. Smukke, smukke pelse i (næsten) alle regnbuens farver. De var i to kvaliteter, den ene strikket og næsten fjer-let. Fantastisk. Derudover Peoples republic of Cashmere. Skøn kashmir i lækre afdæmpede jordfarver, men alligevel med farverige twists og nye grafiske detaljer, så vi lige akkurat går skridtet videre end bare de ‘klassiske basis’. SÅ lækkert!
Favorit partner-in-crime: Denne stilfulde og rare dame.
Best move: Mine ski sokker!
Worst move: mit såkaldte ‘Hans & Grethe-gen’. Har gennem hele ugen spredt alle mine ejendele ud over det meste af København. Mit tørklæde glemte jeg i Illum. Mine vanter til event hos MarMar. Mit net med ting på en stand i Bella Center. Vantepar nr. 2 i taxaen. Mit glattejern og lidt sminketing på bureauet i Pilestræde. Mine nøgler i min mands bil. Ak ja……
Yay. Endelig en blogger der forholder sig til tendenser og kommer med personlige input. Bedste cfw indlæg i blogland so far. Thumbs up 🙂