MODEUGE + / -

BAUM UND PFERDGARTEN AW12

Et af de shows, jeg havde mindst forventninger til under Modeugen var Baum und Pferdgarten. Ikke fordi tøjet fejler noget, men fordi jeg ikke selv ejer noget derfra og ofte har fundet det en tand for spraglet og gøglerisk til min personlige smag og stil. Det endte dog med at være et af de mest helstøbte shows, efter min mening. Der var stadig enkelte items med knald på farvepaletten, men derudover varme, brændte nuancer og lækre 50ér og 60ér inspirerede suits. Ovenstående bordeaux røde sæt med den korte taljejakke var så fint. Og jeg elsker, når jeg overraskes positivt. Rådhuset dannede desuden fine rammer, om end flere stole var tomme (??), muligvis pga det tidlige tidspunkt, men det efterlod desværre lidt en følelse af, at det måske ikke var blevet op-prioriteret af ‘The In-Crowd’??

Desuden var der en smuk metallic tendens at spore med både sølv og bronze. Og så var jeg VILD med den lille detalje, at alle modeller havde fine, bordeauxrøde ankelsokker i stilletterne. Det skal helt klart adopteres hen over foråret.
Kollektionen virkede som helhed sammenhængende og selvom farvepaletten stadig var bred; sarte pasteller, mørkerød, blåsort, turkis og gul, så var det hele alligevel dejligt underspillet, enkelt, efterårsagtigt og komfortabelt. Meget stilsikkert.

Dette mørk-abrikos/karamel farvede sæt med a-formet nederdel og oversize blazer var min egen favorit. Så cool blanding af business lækker og skødesløs laid back. Det ville for mig kunne bruges i alverdens sammenhænge og kunne styles på tusinde måder. Og som her med en sort skjorte og et par frække ankelsokker i mørkerød var det helt perfekt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MODEUGE + / -