Photo diary; week 4 (part two)

Absolut ro og stilhed. Ahh. På Koh Samui lejede vi en privat chauffør for en dag og bad ham køre os derhen, hvor han selv ville spise sin frokost, væk fra alle turister og typiske attraktioner. Det kan varmt anbefales. Og vi havde ALDRIG fundet disse oaser selv…..det kostede omregnet ca. 100,-

Vi var også ude og se lidt vandfald og klipper. Flot var det, men måske ikke de mest overvældende vandfald, jeg har set;-) Paven var også mere interesseret i en kamerasnor, haha

I Thailand kører ALLE på scooter. Også hundene;-) Efter Koh Samui tog vi tilbage til Ao Nang. Vi kunne som sagt ikke få Railey ud af hovedet. Og det var godt, vi gjorde det. Vi fik en fantastisk sidste uge derude….

Beauty salonner og massage er overalt. Dette er så nok én af dem, jeg ville være lidt mere betænkelig ved at besøge, hehe…

Tilbage på Railey. Vores hotel var helt vidunderligt. Med værelse lige ned til poolen, var det nemt at kombinere babys middagslur i skyggen med svømmetur og hundrede procent afslapning. Her kunne man også få bragt frokosten op fra en af restauranterne, så man ikke behøvede at vække Paven, der har for vane, at tage sin en lur, bedst som man skal ud af døren og i gang med at spise:-)

Eksempel på vores faste aften view. Da man jo kun kan komme dertil fra vandsiden, betyder det også, at når solen går ned, så forsvinder alle de farvestrålende long tail boats. Først næste dag, kommer der turister igen. Derfor har man stranden så godt som alene, når mørket banker på. Synet af den langsomt affolkede strand og den lilla horisontlinje er virkelig turen derud værd. Dette er årsagen til, at en dagstur derud i min optik ikke er nok. Det er først, når man bor på Railey, at man rigtigt oplever den.

Der er nu også skønt om dagen. Og meget flotte klippeformationer. Eftersignede skulle det være et meget eftertragtet klatrested, hvis man er til den slags.

Det er lidt mærkeligt at tænke på, at det kun er et par uger siden, jeg indtog min aftensmad sådan her. Især når man nu sidder herhjemme i kolde København med en rugbrødsmad og tyk sweater. De udleverede små lamper, så man kunne blive siddende i aftenmørket på stranden og lytte til bølgerne og bare mærke natten. Det når man dog ikke så meget af, når man er i besiddelse af et stk. Pave, der skal hjem i seng. Men så var det jo godt, man i stedet kunne hoppe i en oplyst aften pool;-)

De sidste både starter op og vender halen mod Ao Nang. Få sekunder senere er stilheden total og et absolut vakuum af brusende bølger og blid vind er den eneste lyd, der kan høres i miles omkreds. Hvis ikke det her er balsam for en travl børnefamilie-sjæl, så ved jeg ikke, hvad der er…..