Room 202

Photo Diary; week 4 – (part one)


Mmnn. Thailand er = massage. Masser af massage. Jeg savner det allerede meget. Især som småbørnsmor er det guld værd. Der er jo altid en skulder, en arm eller en nakke, der lirker lidt, ik?


Som nævnt tog vi på Koh Samui i slutningen af ugen videre væk fra Mae Nam op til et nyt hotel. Fairhouse hed det. Og især poolen var ret fair, som I kan se;-)


…og her er Paven og jeg så ved at blive FRAGTET til poolen, haha. Ja, man kan jo ikke få det hele vel? Vi ville have sunset view og egen jacuzzi og det fåes altså ikke i ‘stue-plan’…men i et serviceland som Thailand er det heller intet problem. De står på hovedet for én konstant. Vi blev hentet og bragt som det passede os. Og en enkelt gang eller to gik vi op til værelset (og bildte os selv ind, at det næsten svarede til en rask løbetur – right?).


Vi tog ikke (kun) videre til det lækre Fairhouse hotel, fordi vi er luksusdyr, der nyder det søde liv. Her kunne jeg nemlig nemt være alene med Paven, imens Pavens far tog videre til Koh Tao for at dykke. Vi tog dykkercertifikat i Australien for et par år siden, og ifølge instruktøren svarer det lidt til at tage sit kørekort i en Ferrari. Meldingen fra manden var lidt den samme; Der er flot på Koh Tao, bestemt. Men det er ikke Great Barrier Reef:-)


Jeg ville egentlig gerne have været med, men igen: Det sætter selvklart visse begrænsninger at rejse med en 5 måneder gammel baby. Og når alternativet var kæmpe pool, fri massage, ismaskine, kolde drinks og kvalitetstid med selveste Paven, så gjorde det ærligt talt ikke det store….


Her er vores dejlige værelse. Som det ses, sover alle familiens medlemmer storslået og med statelig elegance. Bag skydedøren kan jacuzzi skimtes.


At vågne og gå i seng til sådan et view her, det gør mig faktisk en lille smule mere lykkelig. Og den ro, det genererer i kroppen, den er fantastisk. Når man som småbørnsfamilie ikke altid har magten over, hvor lange dagene bliver, er det kun ekstra værdsat. Har sagt det før: Det kan altså godt betale sig at gå målrettet efter (og nogle gange betale lidt ekstra) for udsigt.


Men. Det her er nu det, der gør mig allermest lykkelig. Uanset hvor jeg er.


…og indrømmet – så gør det heller ikke noget, at andre vasker og stryger alt mit tøj og afleverer det sådan hver anden morgen…

Da sidste uge af ferien var ret tætpakket og begivenhedsrig, har jeg valgt at dele dette indlæg op i to. Og så må Bangkok få et indlæg for sig selv. Anden del kommer senere. Bare så I ikke kløjes helt i det…

9 kommentarer

  • Suk hvor ser det hele bare lækkert ud. Og så ser det ud som om I har haft det hele for jer selv?! Fantastisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, visse fordele er der jo ved at rejse uden for sæson:-) Rigtig mange steder havde vi det faktisk for os selv. Eneste minus er at der jo så følger lidt regn med. Men det er nu ikke så galt…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså, du formår virkelig at få mig til at længes efter sol og varme 🙂
    Tak for en dejlig blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man kan jo kun drømme sig væk til sol, varme og luksus når man ser de skønne billeder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, nej jeg beklager den irriterende ‘lækkerhed’, der skinner ud af billederne. Det er nu mere Thailands end min skyld;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Suk, hvor ser det hele bare ustyrligt lækkert ud – især Paven 😉 Og sikke en fin skjorte-ting, hun har på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak søde. Og ja, den er så fin. Det er en arvet sag, som har tilhørt tidligere generationer og faktisk havde far og datter et nøje afstemt sailor-tema kørende, haha….(der er et lille lyserødt anker på Pavens skjorte)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det ser helt og aldeles fantastisk ud ! Vi nyder at følge dig på din ferie – og også i din hverdag! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

Room 202