REPOST: Livet før det begyndte
Lige nu befinder jeg mig til gode venners bryllup og jeg tænkte derfor, at en repost var på sin plads. Billederne er præcis to år gamle, poset da bloggen endnu var ung og spæd, lang tid før jeg vidste, hvad dette blog-eventyr ville bringe. Ligeledes var en vis Frk. Pave helt på sit begynderstadie, da disse billeder blev taget. Nyheden om det lille spirende væsen var dugfrisk ny og selvom det trods alt kun er to år siden, så føles billederne her, livet omkring dem – og kroppen iklædt trench og wedges som lysår væk. Det var på alle måder et andet liv.
Faktisk står jeg her ved de bygninger, der skulle vise sig at blive til barselshotel, og som jeg 8 måneder senere med eksede ben frekventrede med en nyfødt guldklump i mine arme. Tilværelsen er sært sødmefuld nogle gange…..
Sikke en hyggelig repost!
Det er dejligt indimellem at stoppe op og kigge lidt på de drømme og tanker man gjorde sig engang og måske sammenholde dem med det sted i livet, hvor man befinder sig nu. Og fantastisk og finurligt er det jo også, når man krydser de steder, hvor man engang har været – måske nu med et helt andet perspektiv:-)