TRUUT TRUUT!
Det første jeg tænkte, da jeg kom ind af døren forleden var: Hvorfor i alverden har han dog købt en træk basun?
Det viste sig – det havde han heller ikke. Alligevel var det ikke helt forkert, at den sorte, deforme kasse indeholdt noget lyd….
Ja, det kræver et skarpt trænet øje, at se den diskrete lille sag i hjørnet. Men den opmærksomme læser vil vide at den tromboneformede, neongule plastiksøjle på højde med min bogreol er en….ta da…..højtaler. Til iPod. Og iPhone. Liiidt sjovt størrelsesforhold vi er ude i her, men hey – der er ikke noget galt i at være bred i bunden, vel?
Hvor om alt er, så er højtaleren designet af selveste Phillipe Stark, den hedder vist nok Parrot og så har den faktisk ganske god lyd. Indrømmet; Det fortæller jeg naturligvis ikke min mand, da jeg gerne så mit hyggehjørne brugt til brændekurven igen (den er nu forvist til rummet under trappen, en temmelig grum skæbne for en så sart flettet sjæl). Den oplader imens (smart, når man er travl, mor, forvirret – og ja, bare doven) og så giver tragt formen en god rumklang og dermed bedre lyd, end de typiske ipod højtalere.
Den er også ledningsfri. Og ja. Så ligner den lidt en mellemting mellem et teenagetarveligt formningsprojekt, der gik galt, da malerbøtten kastede op på det – og en træk basun på syre…..men derudover…..er den da…..aehm. Pæn? Truut Truut!!
Ørj den må give mange point i skyldebogen 😀