INSPIRATION: SKÆNK & BILLEDVÆG

VI HAR BOOKET (BUCKET-LIST) REJSE TIL….

Jubi, vi har booket rejse. Og ikke bare en hvilken som helst rejse. Næ, faktisk sådan én af dem, der har været på min travel bucket-list i en del år. Manner, hvor jeg glæder mig!

Vi havde egentlig oprindeligt bare to krav: Der skal være varmt. Og ikke for lang flytur.

Det var bare ikke helt så nemt, synes vi, når nu vi allerede skal af sted her om lidt. Mange af de steder, vi havde kig på, der var det simpelthen ikke varmt nok allerede i februar. Og De Kanariske Øer gad vi ikke. De har ikke gjort nogen noget, der er sikkert skønt, men vi har bare allerede været der en del gange, og havde lyst til noget andet. Vi var igennem Dubai, Jordan, Kap Verde, Bali, Thailand, Tel Aviv, Sri Lanka, Lanzarote….ja, alverdens ting. Men der var hele tiden et eller andet, der ikke lige passede.

Og således endte vi med at booke en rejse til Curacao. En lille selvstændig stat/Ø i den sydlige del af Caribien. Oprindeligt var det faktisk Aruba, der har stået på min travel-bucket list i mange år. Men da vi faldt over Curacao, der ligger lige ved siden af som en del af samme ø-gruppe, var vi sådan set ikke i tvivl.

Arrjh, det overholder vist ikke den korte flytur, tænker I så måske.

Næ, det gør det ikke. Men man skal altså ikke vifte turkisblåt hav, et af verdens bedste rejsemål for dykning, vilde flamingoer, der går frit rundt, en koloniby bevaret på UNESCOs verdensarvsliste, et særdeles velholdt koralrev, og en unik nationalpark med særlig flora og fauna for næsen af os ret længe. Åbenbart. Så bum, lige pludselig synes vi slet ikke, at de ti timers flyvetid var noget problem. Og skal vi ikke bare aftale nu, at det bliver det heller ikke? 😉

Lidt nord for Venezuela ligger Curaçao så, som sammen med Aruba og Bonaire altså udgør ABC-øerne. Øen er kun på størrelse med Bornholm, men har 38 strande. Der er ingen årstider eller højsæson, da der altid er en gennemsnitstemperatur på 26-30 grader, det regner stort set aldrig, der er en fast vandtemperatur på 26+ grader og så behøver jeg faktisk nærmest ikke vide mere, haha.

Vi skal bare bade, svømme, sejle, SUPé, dykke, snorkle, vandre, se natur, hygge, slappe og forhåbentligt bare nyde. Jeg kan slet, slet ikke vente.

Det kan godt være, jeg halvvejs inde i flyturen kommer til at fortryde det en smule. Elliot er kendt for at være en hård nyser i et fly. Men altså, vi har prøvet værre med både USA i San Francisco og Thailand, der begge var en del længere ture. Og jeg tænker, at krisen højest varer indtil ca. ti minutter efter, vi er landet.

Uf, hvor jeg glæder mig. Det er næsten ustyrligt.

Vi skal til Caribien, for fanden!

 

 

 

 

 

2 kommentarer

  • Dorte

    Wauw hvor ser og lyder det bare skønt! Har I booket rejsen via et rejseselskab eller er det noget I selv har stået for?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Nej det er bare noget, vi selv har gjort. Det andet kunne ikke svare sig for os, vi fandt en billig flyafgang til Amsterdam og en videre derfra. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

INSPIRATION: SKÆNK & BILLEDVÆG