SPAR 20 - 50% PÅ MOODINGS TIL ONSDAG

VORES NYE GARDINER FRA LUXAFLEX

Reklame for Luxaflex

Vi har fået gardiner. Og ikke bare et hvilken som helst slags. Vi har landet en løsning, som jeg næsten ikke kan tro, er ramt så spot-on perfekt.

Vi har længe drømt om gardiner. Udfordringen for os har dog været en slags interessekonflikt, kan man sige. For vi har haft forskelligrettede behov med gardinerne og vi har haft svært ved at lande en løsning, som både opfyldte de praktiske krav, som også var æstetisk flotte og kvalitetsmæssigt langtidsholdbare nok.

Sagen er nemlig dén, at vi i vores gamle lejlighed og i soveværelset her hvor vi bor nu, ad flere omgange har forsøgt os med den der klassiske ’næst-bedste-løsning’. I ved, den der er knap så omkostningsfuld, knap så krævende at få implementeret, men som samtidig også er ret standardiseret og derfor sjældent 100% matcher ens hjem og de mål og krav, der er, dels de behov, som gardinet reelt skal opfylde.

Da vi fandt Luxaflex og så de muligheder, der her er, så var vi sådan set ikke længere i tvivl.

Vi kan få kombineret alle vores konkrete behov her og tilmed sammensætte farver, gardiner, tekstiler, som vi selv ønsker.

Vores udfordringer

Vores lille funkishus fangede i tidernes morgen især vores interesse på grund af husets (mulighed for) ekstremt lysindfald. Dengang, da vi købte, stod det ikke helt så åbent og let, som det gør nu, men vi anede muligheden for nemt at åbne rummet op, vælte en væg og skabe præcis dét store køkken-alrum, vi altid havde drømt om.

Rummet har både et stort ovenlysvindue, et kæmpe stort ende-vindue, der har alt andet end standardmål, to ”almindelige” vinduer samt en direkte åbning til stuen, der også har to vinduer. Og så er der tilmed havedør i begge rum – også med fuldt vindue. Alt i alt = vi har rigtig meget lys. Også på en grå dag. Og det elsker vi, det var noget af dét, vi savnede i en lille klassisk københavner lejlighed, som vi kom fra.

Men det har også vist sig at give os lidt udfordringer.

Den sommer, vi netop har haft, behøver vel næppe yderligere kommentar? PHEW, hvor har her været varmt! Med vinduer hele vejen rundt og lys fra alle verdenshjørnet hele dagen lang OG et ovenlysvindue, har det været som at sidde i et drivhus.

Vi har længe haft brug for at skærme af. For varmen – og for lyset. For selvom det er en skøn luksus, vi skatter højt, så er rummet her også hele husets hjerte. Det er her, vi er. Vi laver mad her, spiser her, er her med gæster, ser tv om aftenen, vi arbejder tilmed herfra om dagen, både min mand og jeg, og derfor har rummet mange forskellige funktioner. Konkret i arbejdssituationer eller ved madlavning, har lysindfaldet simpelthen været for voldsomt.

I vinters blev vi opmærksomme på, hvor mørkt og knap så hyggeligt det er, at sidde foran et kæmpe vindue, når der intet lys er udenfor. Det eneste man kan se, er spejlbilledet af sig selv og det er altså et meget stort vindue, bare at kigge ud i altopslugende mørke i. På en buldermørk vinterdag, hvor jeg ingen chance har for at vide, om der står nogen og kigger ind – og hvor mørket bare fylder det hele – der er det knap så hyggeligt.

Og det er faktisk den springende pointe.

Vi ville have gardiner. Der kunne skærme af. Også nogle gange HELT af. Men vi ville også have gardiner, der kunne ”fjernes” igen og give rum for at lade vinduet stå med fuld udsyn. Vi ønskede noget, der indrammede rummet, fordi rummet er så stort og åbent og lyst. Men vi ønskede også at bevare lyset. Sammen med gardinerne.

Og det lyder i første omgang måske en tand selvmodsigende. Men med dén løsning, vi har fundet hos Luxaflex, så er det på ingen måde tilfældet. Det er faktisk perfekt effektueret.

Vores løsning

Vi har valgt en løsning med dels et Duette gardin, som sidder inde i vinduet på en skinne og kan køres op og ned. Det kan justeres på alverdens måder, men sikrer, at vi kan flytte det inde i selve vinduet, alt efter, hvor vi ønsker afskærmning.

Det giver os mulighed for ikke at lukke af for vores eget udsyn. Og ps: så er vævet i Duette opbygget af to lag, der har en isolerende effekt – både sommer og vinter. Skide smart. På den måde sparer du både på energiregningen og får bedre indeklima.

Og så har vi valgt lange stofgardiner, der kan fås i mere end 300 kvalitetsstoffer og 22 vævkvaliteter, så her er det bare at slå sig løs! Det har givet mig mulighed for at lege med og understrege vores personlighed i indretningen og jeg elsker det!

Jeg uddyber og viser mere om de to gardintyper i et senere indlæg, for nu skal det handle om udvælgelsen.

Det var virkelig svært at beslutte sig, fordi der var så mange kombinationsmuligheder! Men også utrolig rart at kunne sammensætte og skræddersy en løsning, der præcist er tilpasset vores hus og behov.

Faktisk har det været det sværeste ved hele den her proces, at beslutte sig for et endeligt facit fra vores side. Da alt andet er kørt top professionelt og gnidningsfrit. Og det har kun understøttet min formodning om, at det godt kan svare sig at springe ud i en professionel gardinløsning. For såvel forløbet som resultatet afspejler det ret tydeligt.

Se lige hvor mange smukke farver og tekstiler, de har!! Vi brugte flere timer på at votere og prøve af, hive stofprøver frem og gå frem og tilbage i rummet. Forinden havde jeg en forestilling om noget med et gråt gardin inde i vinduet – og grønne eller mørkegrå lange stofgardiner. Men da jeg fik fingrene ned i mapperne, endte jeg et helt andet sted: Mørk kakao brun + lys pastel grøn.

Ja, det er i sandhed en sær blanding. Men den fungerer her. Og nu hvor det sidder her, så er jeg SÅ lykkelig for det valg.

Vævet i de lange gardiner fås i tre tætheder og selvom jeg elsker de tunge smukke helt tætte, så var pointen her, at lyset skal kunne bryde igennem. Derfor har vi valgt den transparente version. Jeg synes det er så eminent fedt, at have et mørkebrunt gulvlangt gardin, der stadig lukker lyset ind!!

Stofgardinerne kan hænge i en gardinstang eller på en skinne, hvor vores blev sidstnævnte, idet vores vindueskarm er så dyb, at de ellers ville have hængt meget langt ude i rummet. Det har samtidig givet en ret fin total-løsnings-oplevelse (selvopfundet ord, wuhu), fordi de går helt fra loft til gulv og dermed indrammer vores endevæg og det store vindue på allerbedste vis.

Vi har fået skærmet af, men stadig beholdt lyset, vi kan flytte gardinet fleksibelt, vi har fået løftet rummet æstetisk, jeg har kunnet skille mig lidt ud på farver i indretningsdelen, skabt personlighed i rummet og inddraget lidt lækker hotel-stemning – vi har fået et fuldendt look.

Rent praktisk:

Luxaflex kom ud og målte op selv, derfra valgte vi gardiner, tekstiler og farver, det bliver så bestilt og syet i de rette mål – og de blev leveret nogle uger senere. Derfra kommer der en montør, der sætter det hele op. Vi rørte ikke en finger selv og det hele hænger bare SNORlige og SUPER skarpt. Og selvom det måske er i de helt små detaljer, at man virkelig ser det, så er det så tydeligt. Vi ser det selv – og det har alle vores gæster også bemærket. Det står knivskarpt.

Jeg glæder mig til at vise jer selve løsningen, vi skal lige have rykket rundt på lidt møbler, og jeg uddyber omkring hver af de to modeller, vi har valgt, i næste indlæg. Spørg endelig, hvis I vil vide noget, så tager jeg det med.

Ting at tænke over, hvis I overvejer specialsyede gardiner:

– Hvilket rum skal de hænge i? Hvilke funktioner har rummet?

– Hvilket type vindue er der tale om? Et panorama, et skråvindue, et dobbeltvindue, eller noget helt tredje. Hvor vender vinduet mod, øst, vest, syd?

– Funktionaliteten; Gardiner skal være æstetiske og understøtte stilen i din bolig, men tænk også på, om du har specielle behov i forhold til funktionalitet.

Priser afhænger af mål på vinduet/vinduerne, hvilket gardin og hvilken sammensætning, du vælger, så det varierer en del. Samtidig kan man tilvælge det, der hedder PowerView, der gør gardinet ‘selvkørende’ eller batteridrevet om man vil, det giver eksempelvis mulighed for at tidsindstille gardinet automatisk, både når du er hjemme eller afsted, det er sikrere for børn og kæledyr, fordi du ingen snore har eller behøver kravle op, hvis det er et højt vindue, og du kan styre dem via en fjernbetjening eller på mobilen.

I kan se meget mere HER.

De laver faktisk også til ovenlysvinduer, det går vi lige nu og overvejer om skal være vores næste projekt….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SPAR 20 - 50% PÅ MOODINGS TIL ONSDAG