WHITE POLKADOT & SUMMERVIBES

VORES HJEM I MAD & BOLIG AUGUST!

IMG_0484Voresbolig1

Vores lille hjem er simpelthen i denne måneds Mad & Bolig. Endda på forsiden.

Hold da magle. Det er lidt underligt. Men naturligvis også sjovt at se, særligt når man tænker på hvor meget, der er sket, siden vi flyttede ind for snart et år siden. Selv føler jeg nok, der stadig mangler meget – og det gør der også, men når jeg sidder og kigger på artiklen i bladet, kan jeg godt se, vi alligevel er kommet et godt stykke. Det er jo et helt hus på 180 km2 med to etager og have for filan. Der ER mange ting, som der skal styr på og Rom blev jo heller ikke bygget på én dag, vel? Vi skal jo også have lidt at lave de næste par år, host host.

Villa med sjæl_12

Nå, men til sagen: I er allerede mange, der har skrevet på mailen og på Instagram vedr. artiklen og mange tak for det. Jeg er selv rigtig glad for artiklen, hele 10 sider! Tænk at vores lille bitte hjem med alle mine skøre påhit pludselig er endt dér. Der har godt nok sneget sig lidt småfejl ind rundt omkring med lidt forkerte angivelser af, hvor ting er fra, ligesom der optræder en jakke og en vase, jeg aldrig i mit liv før har set 😉 Men pyt, den slags kan jeg sagtens abstrahere fra.

Især er jeg så glad for, at de har valgt at betitle artiklen ”Funkisvilla med sjæl”. Orv, hvor er det hammer dejligt, at deres oplevelse af mit lille hjem især var SJÆL. Det overraskede mig faktisk, hvis jeg skal være helt ærlig, jeg indretter jo blot, som det lige indfinder sig for mig – men der er nok en grund til, at jeg ender med genbrugsguld, loppefund, arvestykker og skæve detaljer. Jeg elsker, når ting har en historie. En fortælling. Og selvom vores hjem er ret minimalistisk, skandinavisk og på mange måder enkelt – så skinner det altså igennem alligevel. Det gør mig virkelig glad.

Voresbolig4

Spisebordet er fra Fritz Hansen, et elipse bord i mørkt Wenge træ, som jeg har arvet fra mine forældre. Spisestole og lampe og det hvide skab i baggrunden er alle fundet på DBA.dk. Plakaterne er fra Visse Vasse, daybed er fra Ilva og det store E facade bogstav med lys i er købt hos LebenCph.
Min teaktræ skænk er også fundet på DBA.dk. Det grønne marmor bord er et arvestykke, ligesom PK22 Poul Kjærholm stolen. Sofa er fra Sofakompagniet, gulvtæppe fra Ikea, højtaler fra B&O, lampen på væggen er fra Please Wait To Be Seated og lampen på skænken er en gammel lampefod fra 70érne fra mine forældre af Holmegaard glas, som jeg har tilført en sort velour skærm fra Rue Verte. Maleriet er af Gitte Dahlgren fundet på Fund&Kunst.

***

Den søde og super dygtige fotograf Ditte Capion sendte mig allerede alle billeder for noget tid siden og jeg har derfor også været spændt på, hvilke af dem, der endte i bladet og hvornår. Nu ligger det foran mig og det hele ser så tjekket ud. Og til trods for, at mit lille funkishus altså har fået hele 10 sider, er der stadig en hel del billeder, der i sidste ende ikke blev plads til.

Men heldigvis kan jeg jo så dele dem herinde med jer!

P7250213Voresbolig2

Det hvide gamle skab, der står i vores spisestue er fundet på DBA.dk. Det er fra et gammelt nedlagt is-mejeri og jeg elsker det! Det var MØG besværligt at få hjem og manglede en bagbeklædning, men vi fik det for en slik – og vi synes, det er perfekt til rummet. Genial kombination af industrielt look og casual råt. Ovenpå står facade bogstav fra LebenCph, en samling Lyngby vaser og sommerfuglekuplen har jeg fundet på Instagram hos Build-a-Butterfly. Man kan selv bestemme farver og antal sommerfugle! Hvor sejt er det lige?

Vores dejlige seng – og puder er fra Auping, sengelampe er fra Ikea, bordhøjtaler er fra B&O og vasen er fra Studio Arhoj. Det lille Eiffeltårn er en souvenir fra Paris, hvor min mand i tidernes morgen friede.

Voresbolig3

Børneværelset:
Tipien er efterhånden gammel og beskrevet her. Jeg modtager stadig mange spørgsmål på denne, selvom det er ved at være en del år siden, jeg lavede indlægget. Shoppen findes ikke længere, men der er efterhånden mange alternativer derude. Puden deri er fra LuckyBoySunday og luftballon lampen er fra CamCam. Plakaten er fra Zoologisk have, pink dråbe wallstickers er fra Ferm Living og Hello Kitty lampen er fra Little Columbine.

Rokkefåret er et Povl Kjær og den lille slagbænk er min egen, som jeg har leget mange timer med som barn. Sætterkassen ovenover er fra Ferm Living og puder er fra Soft Gallery og OeufNyc. Trommen har jeg fundet på et loppemarked.

 

Voresbolig5
Måske jeg snart skulle se at få delt lidt før-efter billeder herinde? Jeg var slet ikke god nok til at få taget før billeder, dengang vi overtog huset, men jeg må kunne grave noget sjovt op. For huset så HELT anderledes ud dengang. 🙂

***

 

8 kommentarer

  • Ja tak til før og efter billeder 😛 Det ser virkelig ud som et skønt hjem! Børneværelset især – det indbyder jo med det samme til leg! Og så er jeg også helt vild med alt det fine lys der strømmer ind i huset!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Tak Laura, ja det var nemlig især også lyset, der tiltalte os. Vi har så ydermere væltet en væg, så der kommer endnu mere lys. Men når man oprindeligt kom fra en lille mørk lejlighed på 3 sal, så var det netop lys og luft, vi havde brug for 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hvor er det bare et skønt og flot hjem. Måske det bare er mig som er blind, men hvor er børnebord og stol fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Tusinde tak, hvor er du sød 🙂 Bordet og stole på børneværelset er fra Flexa. Det er nogle år gammelt, jeg tror, de har nye modeller nu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Jeg er vild med jeres fine hjem, det har SÅ meget sjæl.
    Havde aldrig turdet at mikse fx forskellige slags træ, men hvor er det fedt når I gør det!
    Har du lyst til at vise badeværelset på et tidspunkt ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Tusinde tak, hvor er det bare en dejlig kommentar! Ja, jeg kan da prøve…men det er ikke så stort, så det er svært at tage billeder af sådan rigtigt. Men der blev taget lidt til artiklen, som jeg kan dele fx. 🙂

      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    SÅ fint og vildt I er nået så langt på er år 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Tusinde tak skal du have. Ja, i de rum, der er affotograferet, er vi nået langt 😉 Men der er også alle de steder og rum, som “kameraet ikke viser” 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

WHITE POLKADOT & SUMMERVIBES