MIT FØRSTE rigtige KUNSTKØB

TING JEG IKKE MAGTER

Jeg har før lavet lignende indlæg og nu var det var på tide igen. Dels fordi jeg sådan underholdes af andres – dels fordi der vitterlig ER rigtig meget lige nu, jeg simpelthen ikke magter:

1.
Nespresso butikken i Kristen Bernikows Gade. Ja, det er sådan ca. verdens bedste kaffe og ja, jeg har godt fanget, at de er George Clooney cool og at det skal virke eksklusivt at komme ind i en butik, hvor man skal trække et nummer, så man efter tur kan udpege sin favorit kapsel, der sirligt er stablet i farvekoordineret orden. Og hvor ekspedienterne er klædt i ens jakkesæt og kælent mumler goddag, som var man trådt ind i en hotel foyer. Men NEJ – det har absolut ingen betydning for mig, når konsekvensen er, at man skal vente 40 minutter på betjening!! SÆRLIGT når der render op til flere af de føromtalte ekspedienter rundt uden synlige opgaver, men ikke kan betjene, da det kun er dem i kassen, der råber op efter tur. Det gør oplevelsen mere dødsyg end køen på posthuset.

Det er seriøst klodens mest over-priced kaffe, giv mig den nu bare!! Jeg er løbet tør og ved at tømme kontoen i en butik, der sælger sammenpressede kaffebønner (i stedet for hos naboen Malene Birger) – og gider sgu ikke stå med abstinenser i fyrre (!!) minutter. Skam jer.

2.
Barns 5 års fødselsdag for børnehaven. Herhjemme. Med 23 børn. På speed. Må have fået hjerneblødning den dag, jeg foreslog dette på Blomsterstuen. Aner ikke hvordan man kommer igennem den slags…..

3.
Når man køber cool gammelt skrivebord på dba.dk og tænker man undersøgte mål. Som påkrævede trailer. Og man jager manden i Ikea lørdag formiddag for at leje netop en trailer, kører til Brøndby og konstaterer to ting: 1. Skrivebordet er mægtig lille og kan fint være på bagsædet. Trailer virker aldeles rookie. Og 2. Køber modtager IKKE mobilepay, hvilket man havde glemt, så man skal nu bakke ud af snæver indkørsel MED unødvendig og pinligt tom trailer for at hæve penge og komme tilbage igen.

4.
At min ubetinget all time yndlings parfume er sluppet op. Jeg.kan.ikke.leve.uden

5.
At min mand skal til Texas lige om lidt. Uden mig. Og jeg skal være herhjemme med pubertær Pave. Uden ham.

6.
Morgener på cyklen med 19 kg tungt barn bagpå og ca. ditto så tung taske i silende regn – op ad bakke i stiv modvind. Alle forsøg på at se anstændig ud er tabt på forhånd.

7.
Riskiks. De stinker forfærdeligt, smager af noget ganske uanstændigt (BÆ), de er tørre som ind i h…… og de er så identitetsforladt en spise, at jeg hellere ville gå sulten i seng. Og alligevel konfronteres jeg jævnligt for forstyrrede pigemennesker, der går rundt i gadebilledet og gnasker på disse sammenpressede ildestinkende ligegyldigheder. Det har i øvrigt INTET med en kiks at gøre. Det føles derimod som at bide i et stykke flamingo. Og det lyder lige sådan. Stop jer selv.

8.
Prisen på Ben & Jerrys Cookie Dough. Det er så dyrt at blive fed.

FNYS!

 

 

 

21 kommentarer

  • Maria

    He he, nogle gange skal man bare have luft. Ligesom dig hader jeg Nespresso-butikken af et godt hjerte. Heldigvis har Irma glimrende kaffekapsler til de dage, hvor jeg skal have fyldt lageret op, men ikke magter den “fine” butik. Den er så meget “før finanskrisen” fimset……

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Lige netop. Det føles så unødvendigt. Og har for mig ingenting med eksklusivitet at gøre…..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Hehe fantastisk læsning, der fik mig til at smile ☺️

    Kh Lou

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og riskiks giver ualmindelig dårlig ånde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Haha, jeg håber ikke de sælger sammenpressede kaffebønder! Det er sgu ringe arbejdsvilkår – og vil egentlig også menneskehandel 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Elsker det her indlæg! Og er helt enig i det hele – både det med 19 kilo bag på cykel, helvedes børnehavefødselsdage, riskiks-had og ben og Jerry’s!;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Haha, ja nemlig 😉 Riskiks-had er et velkendt begreb 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Ja jeg er så en af dem der rent faktisk rigtig godt kan lide riskiks, altså dem fra urtekram. Det er næsten ligesom popcorn, man slipper bare for de irriterende majsskaller, der sætter sig i tænderne. Da jeg var gravid i 1. trindestes levede jeg UDELUKKENDE af riskiks og frugt og danskvand med citrus. Kunne ikke få andet ned

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhhhh, du er skæg. Tak for et skønt grin:) Altså hvis man propper alt muligt lækkert ovenpå riskiksen, så er det ret godt. Og jeg kan faktisk også ret godt lide at tygge i dem 😀 Ha ha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Haha, du er sød! Og jeg ved det godt; jeg har mange imod mig på denne – men så stemmer jeg altså for knækbrød, ristet rugbrød eller….alt andet 😉 Riskiks er luft, der smager at hø, lyder som papmache´og stinker som hestestald. Bvard.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Ja jeg er så en af dem der rent faktisk rigtig godt kan lide riskiks, altså dem fra urtekram. Det er næsten ligesom popcorn, man slipper bare for de irriterende majsskaller, der sætter sig i tænderne. Da jeg var gravid i 1. trinmester levede jeg UDELUKKENDE af riskiks og frugt og danskvand med citrus. Kunne ikke få andet ned

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Haha, jamen hver sine lyster 😉 Jeg vil bare rigtig gerne være fri. Og jeg synes helt ærligt, de er fælt fæle. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Kan anbefale at bestille online og så bare afhente i nespresso butikken. Du springer køen over og er ude på 2 minutter! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Hmn, det vil jeg da klart overveje. For det andet – det gør jeg så ikke igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er sådan ca. derfor, jeg valgte en Dolce Gusto maskine i stedet. Kan du i øvrigt ikke købe en kopi af kapslerne i Lidl til halv pris?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Det aner jeg ikke? det må jeg lige undersøge. Har dog ikke lige nogen Lidl i nærheden. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Blir nød til at fortælle hvor smækker du ser ud på det billede!
    Hvor får jeg fat i dine bukser?:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Guldlog

      Tysinde tak, hvor er du sød. De er fra H&M 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MIT FØRSTE rigtige KUNSTKØB