SØNDAG

10 DU VIL ELSKE NEW YORK I DECEMBER FOR

P1350368P1350362

Det er nok ikke helt uden grund. At vi ser det så ofte i filmene – og at flybilletterne stiger heftigt de første uger af december – jul i New York. For det ER særligt og uvant ekstravagant. Her er 10 ting, du nok vil elske (og måske også hade) New York for i december:

1)
Kan du sige JUL?? Hvis du ikke byder dig om konceptet, så skip resten af dette indlæg nu. Du vil i da fald helt sikkert ikke bryde dig om New York i december.

2)
Julepynt AMOK. Elektriske lyskæder, oplyste stjerner, gran, oversize julekugler, dansende nisser og salmesyngende Frelsens Hær, gadelygter iklædt røde sløjfer, klokke-spillende julemænd, blinkende rensdyr og julekugler i ALLE afskygninger. Du skal være blind, døv og ualmindeligt dum, hvis du overser New Yorks julepynt. Holme Olstrup GO HOME.

3)
5th avenue. Et julepsykedelisk parallelunivers i december – på samme tid dybt fascinerende – og en tand frastødende. Kræver oceaner af tålmodighed, viljestyrke og overbærenhed. At gå i gåsegang får HELT ny betydning. Har du travlt, let til klaustrofobi eller generelt angst for tætpakkede, menneskefyldte områder, så gå en stor bue udenom. Du kommer hurtigere væk fra første ‘række’ foran Orange scene på Roskilde til en top koncert, end du får banet dig vej igennem dette menneskehav. Hav gode sko, snacks i tasken til blodsukkeret – og god tid.

4)
Ved juletid er Rockefeller Center næsten uundgåeligt. Den belyste bygning, der er prydet med tusindvis af julelys og New York’s største juletræ, skaber en næsten filmisk ramme om den store skøjtebane som alle kan benytte. Men kom i god tid, hvis du selv vil skøjte, køerne fortsætter til langt ud på aftenen. Og hvis man er heldig som os, (dette er nu sket to gange for mig) kan man blive vidne til et vaskeægte frieri ude på isen. Jo jo…..

P1350223P1350355

5)
PS: Rockefeller Center er et ret godt alternativ til den ellers så hypede og berømte Empire State Building. GE Building er godt nok ikke helt så høj, men den er stadig meget høj dansk standard, køen er markant kortere, tager mærkbart kortere tid (hvilket er rart, når det er koldt og man gerne bare vil nyde sin ferie) og det fantastiske view over Empire State Building fra Rockefeller Center oplyst om aftenen er helt unikt.

6)
Hvis man foretrækker lidt ekstra albue rum og er kørt træt i Manhattans hektiske jule tamtam, kan man smutte til de mindre bydele som SOHO og Greenwhich Village. Efter at havde oplevet det hektiske indre byliv, kan de her områder og det måske lidt mere autentiske New York virke tillokkende. I Greenwhich Village skal du huske Magnolia Bakery, og alle de mange (og billige!) Marc Jacobs butikker. Her ligger også The Spotted Pig, som laver en verdensklasse burger!

7)
Vil man helt væk fra gaveræs, turistprop og syngende julemænd, er Central Park den perfekte løsning. Eller….de syngende julemænd slipper du ikke for. Men den grønne oase i hjertet af New York, er på trods af høj sæsonen, slet ikke overrendt som resten af byen og man kan snildt få en afslappet eftermiddag til at gå med slentre langs søerne og nyde den flotte skyline på afstand. Og med en varm latte i hånden, lidt bjældeklang i det fjerne og en overglad jazz saxofonist med instrumentkassen håbefuldt åben, er det næsten som at være midt i en filmscene fra en hjertevarm julefilm.

8)
Hvis det bliver for koldt med alt det slentren rundt – er Museum of Modern Art – MoMA – eller Guggenheim også gode bud. Her har jeg set nogle af mine absolutte favorit udstillinger. Men her er der også ofte kø og mange mennesker.

P1030933P1350354P1050084

9)
Den her liste ville ikke være komplet uden Times Square. På godt – og ondt. For det ER en af de mest besøgte, turistede og hektiske seværdigheder i New York. Området strækker sig fra 42nd street til 47th street mellem 7th avenue og Broadway og er et inferno af dansende frihedsgudiner på stylter, gigantiske billboard reklamer, pågående sælgertyper, vildfarne turister, overdekorerede Disney Stores og et konstant levende og kulørt neon-lyshav af farver og lyde, der gør området så oplyst, at du selv om natten ikke kan finde mørket.

10)
Den her har jeg selv til gode. Men er du i New York omkring nytår, og træt af Sundays slatne ‘fredagsbar’, så skulle Times Square eftersigende danne rammen om en kæmpe fest  (jeg ser det for mig), hvor op mod en million mennesker fejrer det nye år i et overkogt og ekstatiske massekram. Man skal virkelig ville det, flere onde tunger kalder det håbløst tætpakket. Men hvis man vil opleve det ultimative nytårs brag, så er her et godt bud.

9 kommentarer

  • Marie

    Nu har jeg boet i New York, og jeg må indrømme, at vælger man at fejre New Year’s Eve på Times Square, så er man mere eller mindre crazy! Jeg har ikke selv prøvet det, og jeg ved også at the native New Yorker går i én stor ring udenom Times Square, når det handler om netop denne aften, men det skulle være forfærdeligt! To millioner mennesker klemt ind på et afkortet område af 7th Ave, hvor der ikke er mulighed for at komme på toilet, hvis man er i midten af det hele!
    Jeg vil i stedet anbefale at tage i Central Park og se fyrværkeri ved The Pond, hvor der ikke er nær så mange mennesker! Det er ganske hyggeligt. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Jeg tror dig 😉 Jeg har selv prøvet nytår på Brandenburger Tor i Berlin, og jeg tror det var alt nok for mig. Har ikke behov for at afprøve Times Square – men igen: NOGEN må jo finde det interessant og skønt – sådan ca. to mill mennesker hvert år! #omg

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg kan levende forestille mig, at byen er noget helt særligt op til jul! Begge mine besøg har været i juli i stegende hede, men jeg har lovet mig selv, at næste gang skal indkludere gyldne blade, tørklæder og lune trøjer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Ja, før nu havde jeg også kun prøvet New York om foråret/sommeren. Og indrømmet: Central park var lidt ‘falmet’ i forhold til hvordan jeg huskede den 😉 sidst var alt grønt og alting sprunget ud og hele haven duftede. I december er de smukke orangerøde efterårsblade væk – men der var heller ingen sne endnu, så det var lidt ‘midt imellem’. Men der er sådan en særlig stemning over jul i NY. Hele byen oser af det. Det er lidt skønt. Hvis man er til sådan noget 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hvor det slet ikke hjalp på min NYC-udlængsel! Sad netop og kiggede vores video fra NYC igennem, og hvor jeg dog savner. Jeg gad så godt opleve NYC ved juletid! Nytår er jeg ikke helt sikker på – jeg læste engang at folk ved Times Square stod med bleer på, fordi de ikke kunne komme frem og tilbage derinde ved nytår, så for at opleve det der drop, havde de helgarderet sig med voksenbleer :-O

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Haha, ej for fanden. Det er jo helt skørt. Nytår stræber jeg heller ikke lige efter i NY, må jeg indrømme. Men dengang jeg var ung og frygtløs kunne jeg sikkert godt have fundet på det, havde jeg haft muligheden. Haha….Jeg holdt i Berlin for 5 år siden og det var virkelig vildt. Dengang sjovt, men ikke om ti vilde heste kunne få mig til det i dag…. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det loco ud, altså! Jeg har været i NYC to gange, men det har begge gange været om sommeren. Jeg har det lidt underligt med at rejse et sted hen om vinteren, hvor det er koldt, men julestemningen er naturligvis på sit højeste, når det er koldt.
    Jeg holdt jul i Mexico sidste år, og det var altså lidt for underligt.
    Kunne godt tænke mig at opleve december i NYC – det må ryge på listen over ting, jeg vil prøve. 😀 Tak for inspirationen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • guldlog

      Jeg ved lige hvad du mener! 🙂 Jeg har det på præcis samme måde. Og har generelt slet ikke haft lyst til at rejse i december. Så hellere januar og feb, der er så grå og trist. Men nu fik jeg via Netflix muligheden og det er jeg sørme glad for, for det var virkelig en fin og skøn oplevelse af rejse til New York midt i julen. Jeg synes på mange måder byen både kan det samme, som den kan om sommeren – og helt masse mere oveni…hvis det gir mening? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg synes altid, at det er noget poppet vrøvl, når folk anbefaler Times Square til NYE… fordi ingen ville anbefale det, hvis de havde været der! Åh jo, men man skal være SÅ strategisk. Lad mig male et billede:

    De lukker gaderne af om eftermiddagen, du kommer kun ind hvis du har en billet. Derefter bliver du lukket ind i et hegn og skal stå der resten af aftenen. Det er ISNENDE koldt i NYC i december. Du kan ikke få mad, varme eller noget andet en lunken underholdning, der kun er produceret tll et TV-show. Det er SATC pop-vrøvl af den værste skuffe, og det er ligesom folk fra provinsen tager til Rådhuspladsen. bare gange 10000.

    Der er dog en plan B, som vi benyttede os af. I booker bord på en restaurant på Times Square laaaaaang tid i forvejen, I kommer igennem kontrollen med netop denne reservation, I nyder varmen, vin og lækker mad hele aftenen og ser the ball drop kl midnat fra deres roogtop. Og skynder jer så som bare fanden ind igen for at feste videre!

    Jegundrer mig altid… det er kun amerikanere fra the Midwest der gider det der lort. Hvorfor gider danskere så det i deres iver for at være “ægte” new yorkere? For der er intet der er mindre NYC end det der :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

SØNDAG