LONDON IN A BOX!

REJS ALENE UDEN BØRN

Jeg har efterhånden skrevet en del om at rejse med børn. Det startede med vores Thailand-tur, da Paven var blot 5 måneder gammel. Derefter har vi været i Barcelona, Paris og Bourgogne. Og jeg vil til hver en tid anbefale det, både langdistance, storby, kør-selv-ferie og strandferie. Det er fantastisk at rejse med sine børn!

Men når man først har dem, børnene, indfinder der sig en helt ny kategori af rejser. Nemlig rejser uden børn. De rejser man foretager helt alene. Før Paven kom til verden, anså jeg mestendels flyrejser, lufthavnsophold og taxakørsel som transporttid – en uundgåelig mellemstation på vej til et givent rejsemål. Nu forholder det sig anderledes. Tiden, hvor man bevæger sig fra hjemmet og indtil man når sin destination, er nemlig unik, uforstyrret ‘mig-tid’. Her kan jeg koble af, stresse ned og alene fokusere på egne behov.

Selvom det er svært at undvære sine børn, og skønt man savner fra dét sekund, man forlader matriklen, er det også sundt at give sig selv lov til en lille, kort adskillelse, tror jeg. Uanset hvad, er min oplevelse af Kastrup og lufthavnsophold i det hele taget markant forandret, efter jeg har taget turen uden børn. Og hvis man alligevel har taget beslutningen om at rejse alene, hvorfor så ikke udnytte dén ‘frihed’ til at indsætte tid til selvforkælelse?

Sørg for at være i god tid, giv dig lov til at ose lidt i lufthavnens butikker, nyd en kaffe med udsigt til flyenes afgang og landing, spis en lækker sandwich, mens du forbereder dig på rejsemålet, køb et magasin som du kan læse i flyet (den slags lader sig fysisk ikke gøre med et barn i huset, døgnet har simpelthen ikke timer nok) og nyd at du i dit rejse-vakuum, ikke kan forstyrres af daglige pligter, forventninger og gøremål.

Lige nu kan du f.eks besøge to helt nye butikker: Victoria?s Secrets og Peter Beier Chokolade. To steder, som kan forkæle både krop og sind. Victoria?s Secrets har for en måned siden åbnet to butikker i CPH, og det er de første butikker i Norden og hos Peter Beier Chokolade kan du få stillet alle lyster efter lækker chokolade i terminal 2. Ok, indrømmet; Jeg har spist masser af chokolade, mens jeg var på barsel, men derimod ikke fået købt ret meget nyt undertøj!

Hvis du er interesseret i det nyeste børnetøj eller legetøj er der fx Teddy & Co (terminal 2), som har masser af eksklusive børnetøjsmærker, Molo (terminal 2), Noa Noa (terminal 2), og Hamleys i terminal 3.

Jeg vil også varmt anbefale et besøg i CPH?s lounge, hvor du kan slappe af med lidt musik, en avis og en lækker kop kaffe og samtidig se flyene lette og lande i baggrunden. Her er også gratis wi-fi. Spis evt. på Cafe København, som giver en større madoplevelse end gennemsnitligt og afspejler danskernes gamle og klassiske madvaner. Atmosfæren er stille og rolig, og giver den optimale mulighed for at slappe af inden afgang. (Terminal 3).

En god ven, som arbejder og flyver rigtig meget, sagde engang til mig, at netop rejsetiden/flytiden var hellig for ham. I dét tidsrum var hans private ‘helle’. Her kunne han ikke forstyrres af pligtfyldige tanker om praktiske gøremål, telefonopkald, smsér og e-mails. Her var det legitimt at læne sig tilbage midt på dagen, tage en lille lur, gennemlæse et overfladisk blad eller bare stirre ud i luften med en varm kop kaffe. Det er nok først nu, efter jeg er blevet mor, og har taget turen helt alene, at jeg rigtig forstår det.

En rejse starter på alle måder fra det øjeblik, du forlader hjemmet. Når man som travl småbørnsfamilie er vandt til at være projektleder-blæksprutte på overarbejde, er det netop den slags frirum, som et ‘ensomt’ lufthavnsophold giver, der gør plads til indre ro og tanker. Det er selvforkælelse i helt enkel form, uden at involvere spa, massage eller andre typiske gøremål i dén genre.

At rejse med børn er klart anbefalelsesværdigt. Men at rejse alene uden børn, er det i dén grad også…..

11 kommentarer

  • Om 10 dage skal jeg rejse for første gang “uden barn” – og jeg glæder mig!

    Men det er først nu, efter jeg har læst dette indlæg, at jeg også glæder mig til flyturen (som jeg hidtil ikke havde tænkt meget over; det skulle bare overstås). Men — hvor bliver det dejligt at læse en bog JEG har LYST til at læse (frem for en skolebog) – uden at der skal rives sider ud af den eller nogen forsøgerat spise den….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ihh, hvor er du heldig og modig Christine 🙂 Rigtig god fornøjelse! Nyd det…og ja, du har nemlig helt ret mht læsestof. Det er ganske kort tid siden, jeg for første gang åbnede en bog, jeg helt selv frivilligt havde valgt, alene blot af ren lyst og som jeg faktisk har fået læst lidt i 😉 Og min datter er jo 1 1/2 🙂 Det er lidt vildt….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke R

    Jeg har altid nydt rejsetiden og brugt den til at komme helt ned i gear inden ferie:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er først begyndt på det nu. Førhen var det vitterligt bare spild-tid, ren transport, der skulle overståes…. 😉 Men ja, det er nu ret dejligt, at tillade sig selv at nyde det til at komme ned i gear!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op, nu har jeg det meget bedre med at have købt hus i forstaden, hvor jeg får 2 gange 45 min. i bus hver vej. Har lige kommenteret ovre hos Fie, hvordan jeg egentlig frygter lidt, at min barsel slutter, men lidt godt kommer der da også ud af at skulle på arbejde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha, ja det kan der måske være noget om? Jeg har aldrig selv haft så langt til eller fra skole/job/institutioner el. andet, så jeg ved det ikke 🙂 Men det er stensikkert en god indstilling at have til det…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også prøvet at rejse uden børn, det er snart et år siden da vi tog til Dubai og uden børn får man jo for alvor set lufthavnen og hvad den har at byde på, ellers er det tit direkte mod gaten. Nu skal vi snart af sted igen, denne gang med børn og vi kommer til at have en del tid i lufthavnen, da vi skal tjekke ind i god tid, krydser bare fingre for at det går nemt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, nemlig. Åhh, så må i have en rigtig god tur – det er nu også helt fantastisk at rejse med sine børn, synes jeg 🙂 Men ja, lufthavnsopholdet er altid lidt hektisk, især hvis de styrter i alle retninger 😉 I må passificere dem med en sodavand og en kage eller nogle apps….jeg har hørt, man kan leje iPads derude til børnefamilier…ret smart

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Vi savnede dem også sidste år vi var i Dubai og ønskede de også skulle opleve det, så det bliver nu en realitet og ja iPad og for den sags skyld iPhones bliver redningen. Jeg har bevidst undladt at hente nye spil den sidste måneds tid, så der er helt friske spil til flyveturen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det lyder fornuftigt 🙂 Rigtig god tur, jeg er sikker på, de vil elske at opleve det med jer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan fuldstændig følge dine beskrivelse af luksus-tiden i lufthavnen. Jeg har til gengæld altid haft det sådan med lufthavne og flyveture (også før barn) – de er en del af oplevelsen ved at rejse og skal gøres til en nydelse. Lidt ligesom dét at tage en taxa i Kbh, det er også en luksus jeg tillader mig yderst sjældent – som regel er det på udenlandsrejser jeg tager taxa’er (en gang i mellem) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

LONDON IN A BOX!