THESE BOOTS

2………….!

år har min dejlige mand og jeg i dag været gift.

Uha, tiden flyver. Det er på en måde ret voksent at fejre bryllupsdag, på den anden side er vi begge i jobs/miljøer/relationer, som er præget af ungdommelige vibrationer. Derfor føler vi os heller ikke altid voksne;-) Og vi tilhører nok begge den del af det demografiske danmarkskort, der aldrig helt bliver det. Man er naturligvis blevet mere magelig og eftertænksom med alderen, men vi hylder begge barnligheden i form af legesyge, nysgerrighed og en undersøgende, umiddelbar tilgang til tilværelsen.

Barnlighed blandt voksne er for det meste et ord, der er negativt ladet – men i virkeligheden er det måske en af de vigtigste elementer i vores eksistens. Det betegner noget, som er eller ligner et barn i sin handling, væremåde eller i sin udformning, og helt ærligt: Det er da skide vigtigt, at beholde sin naive tilgang til livet! I den legende indstilling ligger nemlig en afgørende, autentiske følsomhed, som giver virkelighedens nærhed tilbage til det voksne menneske. Vi fejrede naturligvis vores bryllup med en kæmpe fest, der varede til den lyse morgen og en svinsk stor kage! I dag har vi også fejret os med kage, om end i mindre målestok. Billeder følger senere, nu hopper jeg i seng. Tillykke til os.

Næste indlæg

THESE BOOTS